Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162
Even saa sig tilfreds omkring paa Sommerens
mange Arbeider, forte Impressioner og helt
færdige Billeder.
For det forekom ham, at hans Farve nu var
stemt høiere op, og den gamle Ængstelighet i
Penselføringen var borte.
Men skidt, det var ikke værdt at tro no’ videre
paa det, for kanske var det bare denne
pludselige Vinterdags Hvidt og Sort, som gav Sakerne
Kulør.
Det var omkring Dieppendalle, han hadde
arbeidet.
De store vemodige Skogshøider vestenfor hadde
længe lokket, nu vilde han ut og vandre, velsigne
sig selv med en lang, ensom Dag.
Han tok paa maafaa en Hulvei, som steg
mellem låve Bakker.
Luften var mild fugtig, Sneen dækket sparsomt
Veien, og de gulnede Marker og den giftiggrønne
Vintersæd skimtet igjennem.
Høi Røslyng begyndte, en varsom Overgang
til den svære Bøkeskogen, som stængte i Vest
og Nord.
Den virket saa sort, ja som Xatten endnu sov
derinde.
De svake Hjulspor av Vei svingte ind i et
gammelt Led, han saa sig tilbake:
Horizontens Blaagraa kunde være baade Land
og Hav, mørk bugtet Seinen sig mellem det lyse
Land, Røken av en Damper seg op mot Rouen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
