Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178
Det gik smaat med den syke Pratz, eller
muligens var han ikke saa ynkelig, som han lot til?
Ventet han kanske Hjælp fra Kameraterne? De
kunde jo godt luske omkring her i Skumringen
Og Even sa langsomt og truende, at hvis han
gav den mindste Lyd fra sig, før de kom til
Landsbyen, vilde han skyte ham. Victorine og Even
gik tause ved Siden av hverandre, og det var
mørkt, før de naadde Byen.
Der blev Uro, da det viste sig, at Maleren førte
en bakbunden Mand gjennem Hovedgaten. Dører
sloges op og att. Store og smaa Træskotrin
klapp-ret fra alle Kanter og sluttet sig til. De tre gik
i samme langsomme Tempo, til de naadde Torvet;
der laa et Hus med jerngittrete Vinduer, og
Løgten over Døren lyste paa Skiltet: «Gendarmerie».
Pratz!
Det var, som en Bombe sprang.
Politimesteren bak sit store Skrivebord famlet
efter Slaashansken, fandt Revolveren i Skuffen
og sa forfjamset, at Arrestanten skulde sættes i
Haand- og Fotjern.
Even bad om at Fangen maatte faa Lægen —
og beklaget, at han hadde git ham et unødvendig
haardt Spænd, men det saa ut, som den unge
Damen var i Livsfare —
Efter et kort Forhør reiste Gendarmchefen sig
og takket Mademoiselle Victorine Young og
Monsieur Even Strand for den uvurderlige Tjeneste,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
