Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
189
Saa sprang hun op Trappen til sit Værelse —.
Gamlen ristet paa Hodet: Herregud, min stakkels
Søster op ad Dage! pludselig, ubehersket, men
godhjertet.
Konens Ansigt blev stramt, mens hun tok av
Bordet. Aa ja — kan saa være, og det er
forsaavidt bra nok, men hun skulde ikke ligne Moren
i -— at ville være Pariserfiff — spjaake sig ut.
Less, som Livet var bare Søndag støtt. Fouchard
vætet paa Tommelfingeren og talte halvhøit over
Pengene. Saa laaste han dem ind i det svære
gamle Eketræskap.
Fouchard skulde stelle Hesten, og Even fulgte
med. Det var ledet langt ut paa Eftermiddagen,
før de to Mænd kom ind igjen. Men da kjendte
Even hele Gaardstellet, Fjøset, Grisehuset, hvor
mange Gjæs, Priserne paa Torvet i Rouen. De
hadde inspicert et Terræn, som var tilsalgs. Kjøp
det, sa Even og tok en Jordklump og gned sund
i Haanden, det er fin-fin Lermuld — den gjødsler
sig selv!
Victorine var ikke tilstede. Ja, saa faar vi hilse
hende, sa Tanten, hun er naturligvis gaat ned i
Gaten for at møte Postbudet. — Og han svingte
ind paa Veien til Voliére.
Over den røde vinterlige Solnedgang var der
pludselig seget no’n lange sotete Skystriper. Alt
var stille paa de låve graa Gaardene. Et koldt
Vindkast fik ham til at knappe Jakken, og han
syntes, det kravet i Veikantens Vandpytter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
