Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
212
hendes «Homla» ikke blev tjuk nok, men bløt og
fransk, mjuk og henrivende.
Dørene var længe og vel gjenlaast, da de
forlot Voliere, for skjønt de var begge om det, maatte
de tilbake og prøve, og deres Skygger var lange,
da han fulgte hende hjem over Bakkerne. Men
de hadde saa forfærdelig meget at snakke om, at
de forut bare maatte snakke om noget andet.
Aa, Hr. Strand, jeg er saa lykkelig, at —
At — Frøken Young r
At jeg er angst for, dette bare er Drøm —
Nei Gudskelov!
Ber De ogsaa til Gud?
Naar jeg er lykkelig saa —
Det var rart -— for jeg ber, naar jeg har Sorg.
Nei, den har jeg vænnet mig til at bære alene
— Lykken derimot —
Solen var brændende nær Fouchards brune
Straatak, og de gik ind i Skyggen av den gamle
svære Halmstakken.
Ja, sa hun, den Gamlen maa vite det først —
at vi er, hvad vi er — for der stod jeg og ventet
den første Kvelden.
Det lugter saa Roser av — Dig, sa hun.
Ja, jeg bær’ den gule og røde her paa mig —
for Du la din Mund over dem — saa’n!
Hun la Hodet bakover, lo: Saa’n?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
