Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
256
de gik den teppelagte Trappe op til
Restauranten.
Men hendes fine Ankler løftet hende saa
muntert fra Trin til Trin, som var de indviet i en
hemmelig Glæde og fulgte en frydefuld,
uimot-staaelig Rytme, fremmed og fjern fra de ømme
deltagende Ord. —
Ja nu forekom det Even, at hun var forandret,
hendes mindste Bevægelser var ængstende nye,
de hvilte ikke mere i det ubeslutsomme — under
unge Drømmes Tyngde.
Han sa til sig selv, at dette uskyldige Brevet
hadde gjort ham syk, han var en Usling, men
skulde nok klare det.
De spiste og talte litt om Aarstiden der nord,
hvor vinterligt det endnu var mot her.
Even fik mere Vin og kom sig saavidt op, at
han fik trykket Pauls Haand og takket for, at han
hadde fulgt Victorine iaften. Men nei, han vilde
ikke stanse i Rouen længer end til imorgen, og
bad Opvarteren bestille et Værelse. Han mente,
at naar han bare fik Malerblusen paa og kjendte
Billederne dirre under Penselen, vilde de tunge
Minder om Faren komme paa Avstand.
Paul sa Godnat; og de to gik langsomt op til
Pensionatet. Deres Skridt passet saa godt
sammen, hun hvilte mot hans Arm, mens hun fortalte,
hvad Mor og Far skrev. Aa, det gik ham saa
godt, de stundet efter at vende tilbake utpaa Hø-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
