Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
266
gled ind mot nogen svære nedhængende Pilegrener
og stanset.
Hendes Navn stod i rike, blomstrende
Guld-bokstaver. — Det dryppet endnu litt av
Aare-bladene, som laa gule utenfor Æsingen.
I Agterstavnen sat Victorine, hans Hode hvilte
i hendes Fang, og Armene om hendes Liv.
Med sin knakende valmuerode Parasol vernet
hun dem begge mot Solen.
Deres kremhvite Flanelsdragter fik en het
vinrød Skygge, og hendes Straahat med hvit
Struds-fjær blev rosafarvet, naar hun bøide sig saa dypt,
at den gjemte hans Ansigt, deres solbrune skjønne
Ansigter. —
Pludselig rettet hun sig op, og hans Kind fulgte,
løftet sig op mot der, Blusen var litt nedringet.
Paul, Paul! Tiden? Aa, hvor er vi! Ro—ro!
En heftig Skræk lyttet gjennem hendes store,
sørgmodige Øine. Hendes halvaapne Mund syntes
at holde Pusten.
Hun slog Parasollen ned, grep Rorlinerne og
strammet til med knyttede Hænder.
Han ravet trægt hen til Toften, tok sin Hat op
og satte den paa.
Tiden? han saa paa Uret — den driver,
forhaster sig ikke, rettere sagt, siden du —
Hun bøide sig spændt forover: siden hvad?
Han rullet en Cigaret, gav sig Stunder. — Aa,
det, du forleden lovte, men ikke holdt: at flygte
med mig til Korsika, Algier — eller Fandenivold !
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
