Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Andreas Ferratos Hus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122
Dage paa Søen, og det bliver desuden, som jeg har
sagt, min Sag. Men saaledes maa vi bære os ad; lad
det derfor blive derved.«
Hertil var Intet at sige. Andreas Ferratos Plan
var aabenbart den bedste og lettest udførlige, da Baaden,
——— det haabede han idetmindste, ——— nok kunde trodse Søen.
Det kom kun an paa at være forsigtig ved Jndsiibningen.
Men det var heldigvis ikke Maaneskin, og henad Aften
vilde der sandsynligvis langs Kyften lægge sig en tæt
Taage, som dog ikke splejede at strække sig ret langt ud
paa Havet. Med Undtagelse af et Par Toldbetjente,
som skulde holde Bagt, vilde Kysten paa den Tid være
ganske forladt. De vilde ikke være ndsatte for at møde
Nogen. Og de andre Fiskere, Andreas Ferratos Naboer,
vilde, efter hvad de selv havde sagt, være ifærd med at
udsætte deres Garn en halv Mils Vej nedenfor Rovigno.
Naar de saa’ Baaden, hvis de i det Hele taget fik Oje
paa den, vilde den allerede være i rum Sø med de to
Flygtninge skjulte under Dækket.
»Og hvor stor er Afstanden i lige" Linie mellem
Rovignos Havn og det nærmeste Punkt paa den italienske
Kyst?« spurgte nu Stephan Bathory.
»Omtrent halvtredsindstyve Kvartmil.«
»Hvor lang Tid vil der medgaa til Overfarten?«
»Som Vinden nu er, vil der medgaa omtrent tolv
Timer. Men De er ikke forsynet med Penge, og dem
kan De ikke undvære. J dette Bælte er der tre hundrede
Gylden. Tag det og spæud det om Livet.«
»Men . . .« indvendte Matthias Sandorf.
»De kan betale mig Pengene tilbage, naar De først
er i Sikkerhed,« svarede Fifkeren. »Nu maa De vente,
til jeg kommer igjen.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
