Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 14. Adskillige Vanskeligheder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
204
med sin Fader, saaledes som han maatte have sdt ud, da
han var omtrent to og tyve Aar gammel. Det var
hans faste Blik og ædle Holdning og det samme begej-
strede Udtryk for alt Skjønt og Ædelt
Doktoren rejste sig med de Ord:
»Det glæder mig, Hr. Bathorh! at De har villet
modtage min Jndbydelse.« .
Og med en Haandbevægelse opfordrede han Peter
Bathory til at tage Plads paa Sofaen.
J fin Tiltale havde Doktoren benyttet det ungarfke
Sprog, som han vidste, var den unge Mands Moders-
maal.
»Hr. Doktor,« svarede Peter Bathory, ,,jeg skulde
have tilladt mig at gjengjælde Deres Besøg hos min
Moder, selv om De ikke havde opfordret mig til at
komme ombord i Deres Skib. Jeg vis-d, at De er en af
de ukjendte Venner, som trofast mindes min Fader og
de to ædle Mænd, der ligesom han lede Døden for
Fædrelandet. Og jeg takker Dem, fordi De ikke har
glemt dem.«
Peter Bathory kunde kun med Møje under-trykke
den Bevægelse, han følte ved at omtale sin Fader og
hans forlængst afdøde Venner.
»Jeg beder Dem undfkylde,« sagde han, »men naar
jeg kommer til at tænke paa Alt det, de have lidt, saa
kan jeg ikke . . ·
Doktor Antekirtt var selv for bevæget til at kunne
svare. Endelig udbrød han:
»Jeg kan fuldkommen forstaa Deres Følelser; jeg
finder dem ganske naturlige. De har jo desuden ungarsk
Blod i Deres Aarer, og enhver brav Ungarer maa føle
sig beklemt om Hjertet ved at mindes Sligt. Dengang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
