Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - G
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gavotte, en gammel fransk Dans i Allabreve-Takt.
Gedakt er et Orgelregister med Piber, der er lukkede ved
et Laag med en Prop i, saa at Piben kun behøver
den halve Længde mod sædvanligt. De findes som
16-fods, 8-fods og 4-fods Registre med forskjellige
Navne, Gedakt, Bordun, Subbas m. m.
Gehør kaldes den medfødte Sans for Toners Forskjel og
deres Renhed; ogsaa Evne til at forstaa Musik.
Geigenprincipal, Orgelregister med noget strygende Klang,
lidt svagere end Fløitestemmen »Principal«.
Gemshorn, et Orgelregister, sædvanlig 8-fods eller 4-fods,
der bør have en blød Hornklang.
Generalbas (continuo, basso con.) er det samme som
Fundamentalbas, kun at dens Toner er mærkede med
Tal, der angiver Akkorder og Modulationer, frembragte
ved dens Forhold til andre Stemmer; se Besiffring.
Læren om denne Besiffring kaldet ogsaa Generalbas.
Generalpause, se Pause.
Generalprøve, se Prøve.
Genus (Slægt) er Toneslægt, Klangslægt og er især
bekjendt i Forbindelserne g. aurum, g. molle og g.
naturale. G. naturale er den »naturlige« Skala fra c til
a; naar denne Række omsattes f. Ex. paa G med
Anvendelse af h (B durum), kaldtes det g durum; naar
den omsattes til F med Anvendelse af ♭ (B molle),
kaldtes den g. molle, Cfr. Cantus og Hexachord.
Ges er Tonen g ved ♭ gjort ½ Tone lavere.
Ges dur [[** mgl bindestrek, som brukes ellers? **]] er Skala paa ges med 6 ♭.
Giga (Gigue, gique), 1) et ældgammelt Violininstrument
(tysk, senere: Geige); 2) en livlig Dansemelodi i 3/8, 6/8,
12/8 Takt.
Giocoso (dschokoso), glad, fornøiet.
Gis er Tonen g ved ♯ forhøiet ½ Tone.
Gis-moll er Skala paa Gis med 5 ♯.
Giusto, udt. dschusto (passende), i Forbindelserne tempo
giusto, d. e. saa hurtig, som man selv finder passende
til Musikstykkets Karakter.
Gjennemkomponeret er et Digt, naar dets forskjellige Vers
ikke har samme Melodi, men er behandlede
selvstændig hvert for sig.
Gjennemgangsnoter (transitus regularis) er saadanne, der
danner Overgang fra den ene Tone i en Akkord til
den anden og er dissonerende (se Dissonans) samt
indtræder paa ubetonede Taktled, medens harmoniske
Noter er de Akkorden tilhørende Noter.
Gjennemgangsakkorder anvendes paa samme Maade og
dissonerer mod Bassen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
