- Project Runeberg -  Musikalsk real-ordbok /
60

(1930) [MARC] Author: Otto Winter-Hjelm - Tema: Dictionaries, Reference, Music
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - M

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

f. Ex. Andate [[** sic, = Andante **]] c. m. = langsomt med Bevægelse, d. e.
rolig bevæget, ikke fort.

Motus (Bevægelse) betegner Stemmernes Gang
(Stemmeførelsen) i to og flerstemmig Sats. Det kaldes modus
rectus
(lige Bevægelse), naar Stemmerne gaar samme
Vei, stiger og falder sammen, motus obliquus
(Sidebevægelse), naar en Stemme ligger, medens den anden
gaar og motus contrarius (Modbevægelse), naar
Stemmerne gaar hver sin Vei, i ulige Retning.

Mouvement (udt. muv’mang) = Tempo. [[** Punktum sic **]] (Movimento).

Mund er Snittet mellem Orgelpibers Labier.

Mundhul er paa Fløiter det Hul, hvorigjennem Luft blæses
ind i Instrumentet.

Mundharpe, se Crembalum.

Mundstykke, den oftere løse Del af et Blæseinstrument,
som sættes for Munden eller mellem Læberne for at
modtage Vind fra Lungerne.

Murky-Bas kaldes en Basstemme i brudte Oktaver; det er
nu et Spottenavn paa Grund af dens Misbrug i sin
Tid; men 1ste Sats af Beethovens Sonate pathetique
viser, hvad en Mester kan udrette dermed. Murky
var Navnet paa smaa, muntre Klaverstykker med
saadan Bas.

Musette (udt. myset, [[** komma sic **]]), en Slags Sækkepibe; dernæst en
landlig Dans, oftest i tredelt Takt (ogsaa i todelt),
eller et lidet Musikstykke, der skal efterligne
Sækkepiben ved haardnakket at beholde samme Bastone
hele Tiden.

Musica ficta (fingeret, indbildt Musik) var i ældre Tider
det, som vi nu vilde kalde Transposition af de givne
Skala’er (se Kirketonarter) til andre Tonetrin med
anden Grundtone, altsaa f. Ex. den doriske Skala
(d, e, f, g, a, h, c) omsat paa es som Grundtone til
es, f, ges, as, b, ces, des vilde være musica ficta. Fa
fictum
var Tonen es, der da kaldtes E, la, fa til
Adskillelse fra e, der kaldtes E, la, mi, da e var 3die
Tone (mi) i det naturlige Hexachord, medens es var
4de Tone (fa) i et fingeret (indbildt) Hexachord b, c,
es, f, g
; se Hexachord.

Musica mensurata, Musica plana, [[** kommaer tilføyd **]] se Mensuralmusik.

Musik, Tonekunst. Dens Stof er Toner, der gjennem
vellydende Anvendelse ved melodisk, rytmisk og
harmonisk, Sindet tiltalende, Sammenstilling virker
umiddelbart paa Sansningen og vækker Stemninger eller
Ideer hos Tilhørerne. Den er den mysteriøseste af
alle Kunster, saavidt angaar de Kræfter, der bevæger
Komponister og Udførende i Begeistringens Stunder,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:34:13 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/musikord/0058.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free