Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
29
blaadugget. Frugterne bruges som
lægemiddel og tillige ved fabrikation
af genever (et slags brændevin).
Til bartrærne hører trær og
duske med barnaale. Frøemmnerne
sidder no gent paa oversiden af frugt-
bladene. Frøene med sine frugt-
Öblade danner en konge.
Skjermplanter.
Karve (fig. 34).
Roden er en hovedrod; den er temmelig tyk og har
form som en tap.
Stængelen er furet og stribet. I begyndelsen er den
tæt, men snart blir den hul. Dens indre er afdelt i flere
rum ved skillevægge, som findes paa de steder, hvorfra bla-
dene gaar ud.
Bladene har tydelige skeder. Pladen er delt op i en
mængde smale afsnit. Paa begge sider af den lange midt-
stilk sidder to og to smaablade; bladet er altsaa finnet;
men da smaabladene atter er finnede, kaldes bladet dobbelt
jinnet. De sidste smaa blade er igjen indskaarne, ialfald
nogle af dem.
Blomsterne er smaa og sidder tæt sammen. De dan-
ner smaa skjerme, som igjen er samlet i en større skjerm.
Blomsterstanden kaldes derfor en sammuensat skjerm.
Bægeret er utydeligt. Kronbladene er 5; de er hvide
eller lidt rødlige og har en indbøiet spids. Støvbærerne er
5. Der er 2 støvveie, hvis frugtemner er vokset sammen;
griflerne er derimod adskilte. Da blomsterdækket og støv-
bærerne er fæstet ovenpaa frugtemnet, kaldes blomsten over-
siddende.
Frugten deler sig ved modningen i 2 særskilte dele.
Hver af delene er smaa nødder. En frugt som deler sig,
kaldes en spaltefrugt.
Karve vokser helst paa tørre enge og bakkeskraaninger.
Den begynder at blomstre om forsommeren.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
