Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vanskeligt for at bevæge
sig paa land. De hæk-
ker i store skarer ved
havet paa /ugleberg og
lægger kun et eneste,
meget stort eg.
Svømmefuglenes krop
er mere eller mindre
fladtrykt. De indgnider
sine fjær med et slags
olje, som udsondres af
den saakaldte gumpkjer-
tel. Denne findes hos alle fugle, men er størst hos svemme-
fuglene. Svommefuglene har svommefodder.
Fig. 127. Erfugl.
Længde 65—68 cm,
8.
Strudsene er steppefugle, som findes i alle verdens-
dele undtagen i Europa. De har ikke saa mange tær, som
andre fugle, men derimod trædepude. Vingerne er ikke bru-
gelige til flugt. Deres hule benknokler er fyldt med marv
som pattedyrenes. Foruden at leve af plantekost spiser de
ogsaa smaadyr (fig. 128).
Fuglene opliver ikke blot naturen, men deres nytte er i
mange henseender uhyre stor. De findes saa langt mod nord
som den 82de breddegrad, ja endog i ørkener og langt til havs.
Deres eg indeholder en betydelig mængde næring, der
fortæres af ungerne, medens de udruges. Noget af det mer-
keligste ved fuglene er deres vandringer eller træk. En
mængde fugle forlader nemlig vort land om høsten og reiser
til varmere lande. Om vaaren kommer de atter tilbage. De
fleste reiser paa grund af mangel paa føde, f. eks. en mængde
spurvefugle, som væsentlig lever af insekter; desuden vade-
fuglene, som holder til paa myrer, som om vinteren fryser til.
Graaspurven, gulspurven, meiserne, kraakefuglene er derimod
standfugle, 3: de holder sig omtrent i den samme egn hele
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
