Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning: Sigenere Rotvælskere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
23
udmaling end Brant i sine tvske rim giver Heinrich Bebel i
sin latinske sang >I)e meridicis«; der udgör anden bog af lians
53 Triumplius venereus (forfattet omtrent 1502, oftere trykt) og
formentlig igen på flere punkter er lagt til grund for [jiber
vagat-orum. I sin helhed er denne dog formet over det baselske
håndskrift, hvori endog den tredeling findes antydet, som i Liber
vagat-orum er bestemtere gennemført, idet hver del for sig er langt
udførligere behandlet: den første fremstiller i 28 kapitler tiggernes
eller landfarernes forskellige »næringer«; den anden danner en art
overgangsafsnit, »notabilia« kaldet; den tredie er et »vokabularius«
fra rotvælsk til tysk. Skönt forfatteren, »der hochwirdige Meister
expertus in trufis« [skælmsstykker| lader sin latinske dannelse
skinne igennem, er vi dog næppe berettigede til under denne maske
54 at søge en fremragende personlighed; bogen er åbenbar et som
boghandler-spekulation fremkommet folkeskrift- Af indre kende-
sættelse 1497 haves alene fra dette år 3 udgaver: en fra marts (originalen)
og en fra avgust hos Joh. Bergm. de Olpe i Basel, en fra juni (et
eftertryk?) hos Joann. Grilninger i Strasburg; alle på vort kngl. bibliot.
53. Uden at lægge vægt på årstallet 1504, der er påskrevet et
eksemplar i vort kngl. bibl. (75,49) af Bebels lejlighedsdigte, hvoriblandt
Triumph, vener., tvivler jeg ikke om, der har været ældre udgaver af
dette end den fra 1509, som beskrives afZaph i Ileinr. Bebel nach seinem
Leben und Schriften (1802): sjæte sang, den sidste, er undertegnet „Ex
Ingsteten villa tempore pestis" d. e. 1502; og digtet tager et af sine
udgangspunkter fra denne pest. — Avé-Lallemants formodning (1, 138-41),
at Liber vagat., i en — hidtil ukendt — kortere redaktion [hvilken Bebel
i så fald kunde have benyttet], allerede mellem 1494 og 99 skulde været
trykt hos Joh. Bergm. de Olpe i Basel, er næppe tilstrækkelig begrundet
derved, at enkelte senere (fuldstændige) udgaver af den synes udgåede
fra hans eller hans efterfølgeres officin.
54, Forfatt, bruger udtryk som „hostiatim von hausz zu hausz" kap.
5. — Påvirket af en vis strasburgsk patriotisme har Ristelhuber i Liber
vagatorum, la livre des gueux, Strasb. 1862 s. XIX tf. villet hævde
forfatterskabet enten for Sebastian Brant eller for Thomas Murner, bægge fødte
der i staden. Brant har sikkerlig kendt det baselske håndskrift; men
det er misligt at gore ham til „Spitalmeister up dem Rijn" (således som
i det mindste vokabularets forfatter betegnes i den nedertyske
oversættelse), fordi lian 1503, i sin egenskab af byskriver, deltog i oprettelsen af
et hospital for spedalske i sin fødeby (Louis Spach Oeuvres choisies 2,
103 f.). llumers opremsning i Narren beschwerung 1512 bl. E 1V-V af
nogle tiggerklasser m. m. viser kun, at ban har kendt Lib. vagat. og
Brants Narrenschiff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
