Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 1. Politimyndighedens svaghed. Administrativ vilkårlighed. Tugthusene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44
ere fremsendte«. Medens tugthuset derfor må antages i reglen at
have haft en mere jævn tilgang, fik bornehuset sin meste
befolkning ved formelige börne-udskrivninger, hvorved den opvoksende
ungdom, undertiden med magt, reves bort fra sit fri gade- eller 61
tiggerliv. Med andre ord: var börnehuset væsenlig at betragte som
en tvangs-opdragelsesanstalt for forsömte börn, så var tugthuset
alt da på veje til at blive en virkelig straffeanstalt. Bar det
end tillige præget af et forbedringshus, havde dets gode navn og
rygte allerede lidt et skår i den offenlige mening. I den på prent
udgangne forordning af 2den november 1622 siger nemlig kongen,
at han havde ladet de tvende anstalter indrette hver for sig, »på
det börnene ikke skulde forvides udi noget tugthus og hos dennem
at være opfedte, som for uærlige gærninger indsatte vare«.
Af kærlighed til sit yngre barn kastede faderen selv skygge på det
ældre.
I spidsen for dobbelt-anstalten stod i lang tid en rentemester 62
(fattigfo.for Kbhvn f 17081 § 17, jf. for købstæderne § 7,liar derfor rasphuset,
som da var påtænkt). Gifte kvindespersoner, der lovede nogen ægteskab,
skulde „en tid lang" i tugthuset: fo. §1 1655 §2 (store reces2—5—6; Danske
lov 3—16—7 har derfor spindehuset). For ublu opførsel i en jysk
landsbykirke bød kongen at sætte kvindfolkene i tugthuset, mandfolkene på
Bremerholm: Gjellerup J. D. Jersin s. 209 f. — „De, i tugthuset ere" kuude for
modtvilliglied bl. a. straffes med „deres fængsels forlængelse": planen §28.
61. f-J 1636 tillodes det lensmanden på en gang at indsende „til vort
tugthus" så mange arbejdsføre, tjænesteløse og ikke skolesøgende drenge
i Års, som forældrene ikke vilde holde af gaden, og siden årlig 4 til 5
af samme slags (J. t. IX 346 a jf. Hübertz 2, 73): og ved den store
udskrivning 1638 af „fattige(s) folkes drengebörn" fra 10 jyske købstæder
(hvoriblandt Haderslev) vilde kongen nådigst, såfremt drengene ikke
god-villigen vilde did (til börnehuset), at lensmændene dennem skulde
alligevel lade tage og fremsende. 1639 skulde lensmændene udskrive „af de,
som gik at tigge eller og af fattige folkes börn, om forældrene det begærte".
62. f 1626 tik Mogens Kås (rigens råd) brev om at antage sig
„börnehuset", således som det skulde leveres ham af Kristoffer Urne, og
uden at der skete nogen forandring med „håndværkerne" (S. t. XXIII,
135). Men ligesom der 1623 var udgået breve til Aksel Arenfeld (der ved
den tid blev rentemester) om stiftelsens indre anliggender (anm. 54 og
64), således var det 1626 rentemester Ove Høgh, der lik ordre „af
sejl-dugsdrengene udi tugthuset tvende de bedste og bekvæmligste" at udtage
og „med nogen pension" i Frankerig indskikke, deres håndværk der
fremdeles at lære (S. t. XXIII, 233). 1634 var Hans Marehdaner
„tugthusets" forstander (S. t. XXV, 249 b, 275 b og 345 a).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
