Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 3. Natmænd eller rakkere. Deres forhold til bødlerne og til folket. Regeringens til dem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
slutningen af det 17de og begyndelsen af det 18de hundredår havde
således Sæland (og Møn) kun 4 eller 5 skarprettere (i København,
Helsingør, Roskilde, Næstved; Slagelse), og siden mindskedes tallet
end yderligere. [20] Medens dernæst bødlerne hidtil (uden for hæren og
flåden), som kommunale bestillingsmænd, for det meste var
beskikkede af købstedøvrigheden eller af herredsmændene, udnævntes
skarpretterne nu sædvanlig af kongen, eller ansattes af
stiftamtmanden i kongens navn. [21] Også blev det nu regeringen, der be-
han havde haft dem, medens han selv var skarpretter i Roskilde, hvor
hans eftermand, Ernst Koch (Kock), der i febr. 1608 havde fået bevilling
på Roskilde, Fredriksborg og Holbæks amter (neden for anm. 30), sig
dennem havde tilholdet; en dobbeltstilling, som gav anledning til tvist,
der først endtes 1672 til fordel for Rebergs sön (S. t. XI,. 71). Men også
med hensyn til Andvorskov og Korsør amter („lene“) havde O. R.
bryderier, i det deres besiddelse gjordes ham stridig af forrige skarpretters sön
udi Slagelse, Oluf Larsön (Lavrsen, Lavridsen), der ikke vilde lade sig
nøje med det ham i januar 1668 anviste „embede“ som skarpretter over
al Kalundborrigs og Dragsholms amter, samt de derudi liggende
købstæder, så vel som på Sæbygårds gods (S. r. 27, 39 b). Se O. Rebergs
klage af marts 1668 i Sælandske indlæge d. å. litr. B og kongens derpå
følgende ordre af 6/4 til borgemester og råd i Slagelse om at kende og
dömme i sagen, „så vidt lands lov og ret gemæs var“ (S. t. XXXVIII, 401).
I avgust 1669 fik O. R. endog et formeligt beskyttelsesbrev mod O. L.
og hans „selskab“ (S. r. 27, 497 f.); og i november s. å. pålagdes det
borgemester og råd i Slagelse at lade O. R. fri husværelse der udi
købsteden bekomme, „så som skarprettere på andre steder nyder og haver“
(S. t. XXXVIII, 779 a). Takket være kongens stadige undsætning
lykkedes det således den fra sit stamsæde fordrevne Oksewald Reberg for
sig og efterkommere at „mæntenere og holde“ sit nysamlede, vidtløftige
rige. Kun Holbæk by og Hornsherred gik tabte under Kristian den 5te,
i det hin købstad og den del af dette herred, „som ikke svarede til
Fredriksborg amtstue“ tildeltes Jörgen Conrad i Roskilde, og resten af
Hornsherred d. e. Jægerspris gods (sml. Annaler f. nord. oldkynd. 1856 s.
16 og 39) tillige med det øvrige Fredriksborg amt og med Kronborg amt
underlagdes skarpretteren i Helsingør, Kristen Hansen (S. t. XLIV, 410
f.). I stedet for Fredriksborg amt fik J. Conrad så Dragsholms,
Sæbygårds og Kalundborg amter, der ophørte at danne en selvstændig
kreds.
20. Se forrige anm. og neden for. Ligesom den senere nævnte
midlertidige filial i Slagelse igen inddroges under Næstved (jf. resk. 1738),
således gik siden den helsingørske kreds op i den roskildske if.
kancelliskriv. 51 1790). 1813 (kane.skr. f0) opløstes atter denne, og hele Sæland
deltes mellem de 2 skarprettere i København og Næstved.
21. Følgende til oplysning om fremgangsmåden i løbet af det förste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
