Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 3. Natmænd eller rakkere. Deres forhold til bødlerne og til folket. Regeringens til dem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
93
4 mil fra Neksø og nok tillige ernærede sig af krohold (byfoged
Jespersen); o. s. fr. Sandheden er åbenbart, at også her et
gensidigt besparelses-system gjorde sig gældende mellem land og by.
Hvor købstæderne lå afsides eller var meget ubetydelige, tyede
natmændene ud på landet; i det modsatte tilfælde besörgede
kob-stædernes natmænd også landets fornødenheder i en vis omkreds.
En bemærkning, der er af vigtighed med hensyn til forklaringen
af den ulige varighed af natmandsvæsenets eftervirkninger i rigets
forskellige egne. På den anden side indtrådte nogen forøgelse af
natmændenes tal derved, at »proprietarierne« tilkaldte og bofæstede
sådanne for således at få det arbejde gjort, som ingen anden vilde
gore for dem. Dette siges udtrykkelig i to embedserklæringer fra
forskellig tid, bægge fra det vestlige Jylland. »Proprietærerne
anvise rakkerne byggepladser på udbederne langt fra andre
mennesker« skriver amtmand Lund 1717 (Ringkøbing amt). »I nogle
egne tindes såkaldte nat mands huse, hvilke i forrige tider ere
byggede til natmænd, såsom beboerne ikke selv vilde befatte sig
med disse forretninger, og proprietærerne endog formelig forskreve
natmænd fra andre egne samt byggede til disse folk« ytrer
Ahlefeldt Lavrvig 1835 (Viborg stift). På den måde blev der plads
88 også til overtallige söuner, svigersønner o. s. v.
Hvilke var nu disse håndteringer, som ingen »skikkelige folks
börii« vilde have med at gore? Foruden den bestilling, som
umid-09 delbar betegnes ved selve ordet »natmand«, drev lian skorstens-
38. Også lier kunde dog tænkes på delvis fortsættelse af det gamle
bødelvæsen, jf. for ved i anm. 18.
39. Jf. tysk „Naelitm eis ter, Kloakenfeger, Abtrittenfeger" Sanders).
„Natmænd", fordi de rense „nathuse", sædvanlig om natten (kancellir.
Tolstrup 1803); hvilket i følge flere jyske embedserklæringer (1794—
1803) hørte til de forretninger, almuen anså „i höjeste grad uærlige".
Medens f. e. stiftamtmanden i KristiansBands stift 1792 ymtede om, at
regeringen burde pålægge tjænestefolkene på landet en didhørende
tvangs-forpligtelse, ytrede lian i Sælands stift 1796, at „renovation med natvogn
vilde næppe nogen køhstedborger påtage sig."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
