Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 3. Natmænd eller rakkere. Deres forhold til bødlerne og til folket. Regeringens til dem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
105
aflåsede rum, længst nede eller yderst ved dören, således havde de
5i5 i kroen et glas for deres egen mund! På selskabeligt eller
for-3i6 troligt samkvæm med omverdenen var der overhovedet ikke at
tænke. Peter Foersom (fedt 1777) fortæller blandt sine
ungdomsminder fra Ribe-egnen: »natmanden eller rakkeren, når han
kommer i et hus og sætter sin kniv over dören, gör hele huset
uærligt: man begegner ham desårsag med tvungen hoflighed
omtrent af den art, man vilde vise Bélsebub, om han besøgte en;
men ingen bruger den kniv, ske o. s. v., han har betjænt sig af,
iS7 (i) en god stund efter«. Mindst kunde der være tale om
ægteskabelig forbindelse med de andre samfundsklasser. Natmændene
måtte holde sig inden for deres egen kreds »og have måttet gifte
sig iud i natmandsfamilier, som således have udgjort en særskilt
slægt for sig«, hedder det fra Slangerup 1794. Den forargelse og
beklagelse, det vakte, når en ærlig-født kvinde undtagelsesvis havde
knyttet sin skæbne til en natmands, genklinger sörgelig i den
vidt udbredte vise om »rakkerens brud«. Ikke engang i
tyendeforhold til de ved fodsien mere begunstigede var det
natmandspersoner muligt at indtræde; ti ingen vilde arbejde og samleve
eller, som det i bondesproget udtrykkes, »tjæne i gårde« med dem.
Tog nogen en natmand i sin tjæneste, vilde han beboide få af
sine folk, og næppe lik han nogen i deres sted. »En natmand
kan jeg sidde til bords med«, forsikrer 1793 stiftamtmand
Sehe-stedt, »overbevist som jeg er, at jeg intet taber derved, og
formodende, at mit embede vilde holde mig fri for øgenavne eller
offenlige forhånelser desformedelst; mens jeg kan hverken lægge
en natmand i sæng hos nogen af mine tyende eller lade ham spise
boliger og pladser i kirkerne i en afkrog ligesom udmærkede til at afskyes".
Sml. i øvrigt fattigfo. for købstæderne af j< 1708 § 18, og Danske lov
2-22-50.
65. F. e. i Holbæk, ned i vort hundredår, hos værtshusholder Sören
Fris (mundtlig meddelelse af en samtidig). ’
66. En tilnærmelse, men af betænkelig art, ligger måske dog i, at
f. e. natmandens kone i Køge gav sig af med blandt bønderne at signe,
mane og give råd mod hekseri: resk. 1759.
67. Om samlinger af danske landskabsord m. m. (ved Molbech 1820)
s. 36.
68. Svend Grundtvigs Gamle danske minder 3, 8 ff. og anmærkning
dertil s. 225.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
