Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 3. Natmænd eller rakkere. Deres forhold til bødlerne og til folket. Regeringens til dem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120
det skulde være uærligt at forrette visse ringe arbejder, hvorfor de, som
en gang havde påtaget sig dem, gjorde sig en ubillig fordel deraf.
I folge dens indstilling, der er aftrykt blandt vedhængene, udgik
forordningen af 21de marts 1685, som skulde gore en ende på
den eneret, »en del løse personer«, der havde »sammenrottet sig
på adskillige steder i provinderne«, anmassede sig til disse efter
deres foregivende uærlige arbejders udførelse. Hes tg ældere,
svinsnidere, skorsten[s]fejere, natmænd og andre deslige,
som sådanne uomgængelige forretninger bestilte, byerne og landet
til nytte og tjæneste, både med urenlighed samt dødt kvæg at
udføre og andet deslige at forrette, måtte derfor ikke anses for
uærlige folk: ingen måtte efter den dag understå sig at
forre-kaste dem eller deres börn nogen uærlig tittel eller tilföje dem
nogen vanære. Langt mindre skulde nogen, som selv eller ved
sine underhavende tjænestefolk sådant vilde lade gore, komme i
ringeste foragt eller æres-forklejning; men hvo som fordristede sig
til enten med ord, skrifter eller gærning at ove imod en eller
anden nogen overlast eller dennem noget uærligt for sådan deres
gærning at bebrejde, de skulde uden nogen forskåtisel lide på deres
ære eller straffes på Bremerholm.
Det var et tveægget sværd, regeringen havde svunget over de
»vrange indbildningers« hoved. Stormløbet mod »den gemene
mands« tåbelighed var tillige et angreb på natmændenes tilværelse
som sådanne. Købstod- og landboernes tarv var medet,
natmands-klassens ærliggörelselse kun et middel. På den ene side blev
derfor hin fororduing på en måde natmændenes grundlov, til hvilken
der stadig henvistes for at godtgöre deres ret til at behandles som
■andre ærlige folk. På den anden sido brugtes forordningens
bestemmelser som et våben mod den i sin vrangvillighed
fremturende, uoplyste hob; ti man måtte snart erfare, at som l?aden
bemærker derom i sin Danmarks historie, »almuefordomme ikke
lade sig udrydde ved forordninger« [alene]. I foråret 1705, da
græsset formedelst den langvarige strænge kulde ikke havde kunnet
komme af jorden, og fodringen hos de Heste bønder var sluppen
op, bortdøde en stor del kvæg og bæster »på adskillige steder her
93. Om forståelsen af forordningen (jf. Sundt s. 182) se videre
ned. f. s. 144.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
