Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 3. Natmænd eller rakkere. Deres forhold til bødlerne og til folket. Regeringens til dem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
141
forretninger (hesteflåning, skorstensfejning m. ra.); og af
stiftamtmanden i Låland-Falsters stift, Juel Wind, som mente, at de
derværende »embeder« gærne fremdeles kunde besættes, efterdi
natmændene i dette stift ej var udelukkede fra borgersamfundet. Med
hensyn til det tredie punkt var der så meget mindre synderligt
nyt at vænte, som de forfarneste af de adspurgte (Hansen, Pentz,
Sehestedt o. H.) tidligere, endog gentagne gange, havde udtalt sig
derom. I kancelliet følte man sig så opbygget ved de modtagne
oplysninger, at man — henlagde sagen, i tillid til, at de, som
ikke kunde ernære sig selv, vilde fl fornøden understøttelse efter
(let ny fattigreglement af 5te juli 1803, og at den hele klasse
nok vilde forsvinde på grund af almuens stigende oplysning.
Col-biörnscn havde næppe del i denne afgörelse; ti ved denne tid trådte
han, der i 12 år, som deputeret og generalprokurør, havde båret
.9 sagen frem, ud af kancelliet.
Men bestemte man sig end til, hverken at anvende heroiske
eller sympatetiske lægemidler (sammenlign f. e. Guldbergs forslag
med Diechmanns!), vilde det dog være en overilet slutning, at hine
stadige rådslagninger om sygdommens natur og behandling skulde
være blevne uden al heldig indflydelse på dens udviklingsgang.
Alene det, at regeringen uafbrudt havde sin opmærksomhed
henvendt på sagen, måtte, forholdene sete i deres almindelighed, støtte
de mere opvakte embedsmænd i deres kamp mod overtroen, og
styrke de mere oplyste købsted- og landboer i deres overbevisning
om dennes dårlighed; noget, som ingenlunde var uden betydning i
en tid, da avtoritets-troen var stærkere end nu om stunder. Ved
Colbiörnseus forordning var desuden eu hjörnesten løsnet under
119. Punkterne i det utrykte kancelli-cirkulære stemmer ganske med
et opsæt under en forhandling i midten af april 1794: kun at der var
tale om stifthefalingsm. og amtmændene i Danmark og Norge, og om ,,på
en solenne m&de" at optage natmandsfolkene i det borgerlige selskab.
De indkomne besvarelser, med vedlagte erklæringer fra flere
underøvrig-lieder, haves tillige med en „ekstrakt". Udfaldet efter Berners ned. for
i § 4 omtalte svar udkast fra 1813, hvori han, der allerede 1803 sad i
kancelliet, desuden korser sig over de anviste vejes mangfoldighed. I den
danske statskalender for 1804 opfnres Colbiörnsen kun som justitiarius i
höjesteret; men at kancelliet først ind i dette &r besluttede at henlægge
sägen, fremgår af dets udtalelse ned. for i § 5 anm. 62 slutn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
