- Project Runeberg -  Tatere og natmandsfolk i Danmark /
162

(1872) [MARC] [MARC] Author: Folmer Dyrlund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 4. Tidsforhold. Yderligere tilløb til en kamp mod det jyske natmandsfolk. Dettes endelige tilbagetrængning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

162

lighed så mange af vore ypperste digtere har givet samstemmende
skildringer. 1

Moltkes indstilling kunde ikke gå sporløs hen. En amtsprovst
og seminarieforstander kunde man til nød tie i hjæl; med en
ge-hejmekonferensråd, der engang havde været formand i kancelliet
(1799-1803), hvor han endnu havde personlige venner, deputeret
i finanskollegiet (1803-13) og medlem af statsrådet (1810-14),
og som, trods alle sammenstød, var vei set på höjere steder, lod
dette sig umulig gore. Ørsted frarådte dog en kommissions
nedsættelse bl. a. af hensyn til stiftamtmanden i Viborg (Emanuel ;
Blom); foreløbig lod man det da blive ved i et cirkulære af 22de
juni 1819 at afæske samtlige de andre amtmænd i Jylland oplys- 10
ning om natmandsfamiliernes antal i deres henholdsvise
embeds-kredse, og betænkning om de bedste midler til at »hindre deres
omstrejfen og at danne dem til nyttige medlemmer af staten«, samt
besvarelse af det spörgsmål, om det ikke kunde være tjænligt at
udstrække til »Danmark« den i »hertugdömmene« gældende
anordning af 23de marts 1814? 1

Hvor vei Moltke, som den der havde foranlediget cirkulæret,
ikke var adspurgt, indgav han dog d. 13de avgust s. å. en
erklæring, hvori han udtalte sig mod indførelsen af denne forordning,
fordi den intet andet middel anvendte mod omløberne end vand og
brød eller tugthusstraf (indtil 2 år), hvorved den straffede sjælden

8. Foruden Ewald i oderne til liani (Lielienbergs udg. 2, 89 og 93),
Øhlenschlæger i Erindringer 3, 10-12 og Hauch i Minder fra min
barndom og ungdom s. 203-7. Sml. flere udsagn i I.udvig Dåes Af gehejmer.
v. Bülows papirer (Kristiania 1864) s. 17 f. — Om Moltkes mangfoldige
stillinger (først i Norge, siden i Danmark) se Erslews forfatterleksikon,
hovedværket og supplementet.

9. Ørsteds udtalelse kendes kun af hans hentydning dertil 1821.
Tvivlede han måske om denne oldings arbejdskraft? (Blom var født 1747).
Eller tænkte Ørsted, der altid var uudtømmelig, når det kom an på at
rejse indvendinger, på Bloms indstilling 1803 (oven for s. 140 i)? Dennes
senere betænkning af 1819 indeholder intet, der i og for sig kunde
umuliggjort en samvirken med Moltke.

10. Er trykt hos Fogtmarm. y 1814 i Petersens lovleksikon (5, 19)
er trykfejl.

11. „Verordn. die Bestrafung der in G es ells chaften oderBanden
herumziehenden verdächtigen Personen betr." i Chronol. Samml. for 1814
(Kiel 1816) s. 34 ff.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:10:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/natmand/0178.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free