Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 4. Tidsforhold. Yderligere tilløb til en kamp mod det jyske natmandsfolk. Dettes endelige tilbagetrængning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
191
(fbejdsbus, og henregnede dertil: dovne personer, som ingen vilde
il have i tjæneste; modre med uægte börn. som lik understøttelse af
il kommunen; gifte mænd, som ej kunde ernære en familie.
Anis »talten skulde have to afdelinger, hver med sit marketenteri: den
9 ene for drukkenbolte, dagdrivere og løsgængere, hvilke (ligesom
klemmerne på ladegården ved Købenbavn) skulde være underkastede
dlegemlig tugtelse; den anden for dem, som led af legemssvaghed
oo. desl., af hvilke flere (ligesom i Nyboder) kunde være fælles om
aet kokken. Der skulde være både skole og sygestue i stiftelsen.
/[Mandfolkene skulde sy sko, gore træsko o. desl.; kvindfolkene spinde
oog besörge husgærningen. De, som intet havde lært, skulde
ud-IIej es til daglej erarbejde eller lære at slå fiskergarn o. m.
IXhvilket kunde ophjælpe fiskerierne i Kolding og Vejle fjorde!).
LD et var ønskeligt, at anstalten kom til at ligge på landet nær en
/(købstad og flk et jordtillæg, hvorpå kunde holdes kor og heste,
[oog hvorved den selv kunde holde sig med køkkenurter o. desl.;
»»men stort avlsbrug vilde næppe betale sig«. Stiftamtmanden havde
lasendt forslaget, der öjensynlig lider under forfatterens
forkærlig-rihed for københavnske minder, til de øvrige herredsfogder og til
f (provsterne i amtet. Og With synes betydelig at have nedstemt
iasine fordringer, når han i sin erklæring af 25de avg. 1835 antager
>¥or tilstrækkeligt et arbejdshus i hvert amt »på 20 ä 25 personer«,
[(hvoriblandt nu også hvem der, efter at være dömt som løsgænger
’«lier tigger, ej kunde påvise fast tjæneste. For resten skulde ingen
liindsættes deri efter dom (ti det var intet »tvangshus«); men biot
bde, der mældte sig hos fattigkommissionen.
[OOg dødfødt tanke på en tid, da man netop havde slået provinsdelingen
ß’tfast. Sml. ned. f. s. 197.
66. I de tvende herreder fandtes i alt 600 individer [543 efter
i folketællingen i’ 34: Ståt. tabelv. 1, 52 f.J, der nød almisse; deriblandt
’£256 enkelte fattige (de börn medregnede, som var udsatte hos bønderne);
uresten, 344 personer, var fordelt på 99 familier, af hvilke dog de 23
ikunde ernære sig selv, og vilde gore det, når de blev underkastede
ar-idbejdstvang, (endog den udvej, at sætte en familie „på omgang" i sognet
idhavde vist sig virksom i så henseende).
67. Jf. G. Koch om Døstrup fattighus s. 14 og 18; og sml. i
cirku-jjlære fra indenrigsministeren af | 1869.
68. Nogen indflydelse har With måske øvet på Hoppe, der, hvis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
