Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 5. Det jyske natmandsfolks sammensættning og benævnelser. Dets antal og fordeling. Dets væsen og livsforhold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
236
værges fra disse mennesker«. Hvad kancelliet svarede, ved jeg
ikke; men man må dog i dette tilfælde til dels have fundet på
råd; ti af en senere beretning erfares, at den del af natmands- 31
folket, der havde hjæmme i retskredsen, blev da af præsten i
Bjærge sogn og af stedets politimester opmuntret til at tage fast
tjæneste hos bønderne og anvist passende arbejde; siden giftede de
sig med husmandssöimer og -døtre og blev fæstere eller ejere af
mindre jordlodder og jordlose huse, og ophørte således der at bestå
som særskilt stand. Ikkun en gammel mand fra Bjærge, ligesom
en anden fra Fövling (Tyrsting herred i det senere Skanderborg 32
amt), vedblev at strejfe om, da de ikke som de yngre var i stand
til at vænne sig til bondearbejde. For en del passer denne
skildring vist nok først på tiden efter 1803. I dette år fandtes i
Bjærge 2 natmandsfamilier, den ene på 5, den anden på 4
personer. Börnene tjænte hos Bønder og nød undervisning »lige ved
de øvrige bønderbörn«. Den yngste natmand ernærede sig som
skorstensfejer; den ældste nød almisse, da næringen som natmand
»var intet«; han havde tilforn tjænt lidt som hesteskærer, men også
dette var ophort, siden dertil var ansat oplærte folk fra
veterinærskolen. 1819 fandtes i Bjærge kun en eneste natmandsperson,
en sön af en af hine familier, og han havde for længe siden
ud-tjænt ved den stående hær, var indsidder, arbejdsom og
sædelig.
En fortegnelse over natmandsfolkenes vigtigste opholdssteder
og tilholdssteder omkring i herrederne skal jeg give, når jeg först
fir dvælet ved de, rigtignok lidet fyldestgørende, bidrag til
en tælling for 1835, som kan uddrages af indberetningerne fra
dette år.
32. Om natmandsfamilien i Ring og „Fovling" sogne handler en
kancelliskrivelse af y 1793 (Fogtmans Allah, register 1,520) til biskoppen
i Århus, der havde indberettet, at det ikke vidstes, om denne familie,
der ikke i mange år (hvis overhovedet nogen sinde) havde søgt altergang,
men nu forlangte den, var ægtefolk, skönt de ikke var uoplyste og
levede skikkelig; samt indstillet, om de ikke burde anses for
ægtefolk, antages til altergang og resolutionen meddeles dem af præsten,
som da skulde give dem „tjænlig eragtende" formaninger i
sognefogdens og medhjælpernes overværelse. Hvilken indstilling i et og alt
bifaldtes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
