Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 5. Det jyske natmandsfolks sammensættning og benævnelser. Dets antal og fordeling. Dets væsen og livsforhold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
261
endog til udfyldning) henvise til det vakre lille billede,
Bros-I b o 11 engang har udkastet, og som bærer alle kendetegn af at
være en ren objektiv fremstilling, der desuden har det fortrin at
være bygget på umiddelbar iagttagelse, medens jeg har måttet
holde mig til mine, for det meste håndskrevne kilder. Kor resten
er det en selvfolge, at jeg har lagt mest vægt på dem iblandt
disse, der ikke må betragtes som afledte. Også har jeg, af
hensyn til mulig efterhånden indtrådte forandringer, så vidt görligt
var, sögt at tilvejebringe i det mindste et bevissted eller
støttepunkt for de enkelte sætninger fra periodens förste afsnit (inden
1820), og et fra dens seuere tidslob.
Lad os da folge en sådan gudsforladt og menneskeforhadt
»kæltring« på hans trange og bugtede vej fra vuggen og til graven
(oin jeg ellers tör bruge detto udtryk). I virkeligheden begyndte
dog natmandsbaroets genvordigheder og kamp med verden, endnu
inden det havde set dagens lys. Når ikke et natmandshus var i
nærheden, kom barnet i bedste tilfælde til verden i en lade eller
et udhus; i værste tilfælde satte man moderen, når fodsien
stundede til, på en vogn og korte hende fra sted til andet, indtil hun
måske på vognen under åben himmel fuldbyrdede fødslen. Så
91. Dansk folkeblad 7de årg. nr 28 8. 110-12; er i det foregående
oftere anført som „tredie meddeler". — Markes må naturligvis Dorphs
livlige skildring (1837 s. 1-22), hvis enkelte træk nærmest er hentede fra
i Viborg tugthus. Noget egenlig nyt er man ikke berettiget til at vænte
sig i folkelige fremstillinger som den korte hos Meinert (Naturen og
menneskelivet 1, 108-10) eller den fyldigere i Krslevs I’anske stat s.
209-17. Dden selvstændig betydning er også afsnittet i liergsoes statistik 1,
159-64. Nogle meddelelser i Saml.nger til jysk historie og topograti har
I jeg, som udkomne under og efter denne afhandlings udarbejdelse, ikke
lier villet benytte.
92. Udvalgsbetænkningen i Viborg stæudertid. 2, 996 (jf. Dorph s.
10 f.). Udvalget, der med rette stempler denne, som det synes ikke
ganske sjældne, fremgangsmåde som „i hftj grad uværdig", tilfojer, at
„dette barbari" også øves mod andre fattige, men dog vei hyppigst mod
natmandskvinderne. Grunden til den umenneskelige adfærd var, som man
"kan vide, sognenes frygt for, at den forvæutede spæde i sin tid skulde
falde fødestedetB fattigvæseu til byrde; se for ved anm: 27, sml. anm.
62. Transporten betaltes måske oven i kobet af amtets fattigkasse (fattig-
| reglem. § 49 og 73 sml. plak. {} 1810 § 9).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
