Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 6. Sigenere i Danmark. Forskellige jævnførelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
298
Tartere i hans land Fyn omstrippede, som hans undersåtter med
tyveri og andre ulæmpe besværgede, foruden at man befrygtede, de landet
»store« skade enten ved brand eller i andre måder med tiden skulde
tilföje, så var det kongens villie og befaling, at stiftbefalingsmanden
forskrevne Tartere strængeligen lod anbefale, sig inden 8 dage,
efter at det dennem ankyndiget blev, af hans riger og lande at
forföje, såfremt de, som derefter sammesteds fandtes, ikke vilde
pågribes og derefter uden al nåde straffes på livet. I lige måde
havde han og færgemændene at lade advare og strængeligen forbyde,
at de ingen af sådan slags folk derefter overfurte, såfremt de ej
derfor vilde straffes og stande til rette som ved burde. 29
Det er i ovrigt bestemmelser i forbudsbrevet 1589, der ligger
til grund for Kristian den femtes danske lov 3—11—8 (skipperes
eller færgemænds undgældelse) og 3—20—3 (Tateres og deres 30
huseres straf). Men om end således dødsstraffen endnu 1683 — og
indtil 25 år derefter — stod truende i baggrunden, ved jeg intet
eksempel på, at Taternes høvdinge eller genstridige menige, biot
som sådanne, er komne til at bøde med livet. Også må man vei
give Ørsted ret i, at når Taterne i 3—20—3, skönt ad omveje,
betegnes som »fredløse«, så er fredsløshed der kun et hårdere navn
for udvisning af landet, eller »mere at anse som en
politiforanstaltning imod personer, der ingen adgang fadkomstj havde til at
opholde sig her i riget, end som egenlig straf«. 31
Men inden jeg forfølger den borgerlige lovgivning videre, skal
jeg kaste et blik på den samtidige militære, der naturligvis går i 32
29. Fynske og smålandske tegneiser X, 263b-64 a (Fogtman).
30. Kristian d. 5tes norske lov 3—11—7 og 3—22—3.
31. Kollegialtidende for Danmark 1827 nr 20 s. 267.
3?. Vor kirkelige lovgivning kar ikke værdiget Taterne nogen tanke,
enten i sin yngre form (ritualet 1685) eller i den ældre (ordinansen 1539).
— Ikke heller linder jeg dem omtalte i vore tidligere militærlove, f. e.
ikke i Fredrik d. 2dens „krigsordning" af Ilte december [ikke Ilte oktbr]
1564 (T. p. a. 1. VIII) eller i Kristian den 4des krigsartikler af y 1625
(hvoraf en god afskrift på dansk i S. r. nr 18). Overhovedet er Kristian
d. 5tes krigsartikler ene om Taterne, hvor vei den anf. art. 2 i øvrigt har
sit tilsvarende så vei i Gustav Adolfs krigsarticlar, der i deres første
skikkelse går tilbage til 1621 (Hallenberg a. st. 4, 935 ff.) som i de med dem
beslægtede tyske, der ikke blev uden indflydelse på Kristian den 5tes
(sml. Scheel Nogle bemærkn. henhør, til den danske militærret 1831
s-_
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
