- Project Runeberg -  Tatere og natmandsfolk i Danmark /
314

(1872) [MARC] [MARC] Author: Folmer Dyrlund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 6. Sigenere i Danmark. Forskellige jævnførelser

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

314

hyppig, at have indtruffet i kongeriget, tör det dog sættes som vist,
at adskillige Sigenere har gjort sig det hjæmligt hos os på deres
måde: har ynglet og ældedes her, og haft deres tilholdssteder på
vore heder og i vore skove. De idelige udvisningsordrer har næppe
frugtet synderlig mere her end andetsteds, selv ikke da, når
embedsmændene for alvor tog fat på sagen; ti hvad herredsfogden i
Nim herred (i det daværende Stjærnholms amt, nu i Århus amt)
1717 siger om Tatere og natmænd: »når vi drive en skare ud
af den ene ende af herredet, så strömmer en ny ind ad den 7i
anden ende«, gælder sikkert ikke mindst om de første. I det
höjeste lik man dem til at skifte plads eller forsvinde for en liden
stund.

Et minde om deres stadige eller jævnlige ophold også på øerne
haves i et stednavn som »Taterhulen« i Delhoved skov ved det
sydøstlige hjörne af Skarridssø i Holbæks amt. Med sådanne 7i
huler eller kuler tog de vistnok ofte til takke som samlingspladser
eller nattelejer. I Fyn synes de at have haft tilhold på den mod
nordost udgående halvo Hindsholmen, der ved sin beliggenhed og
beskaffenhed var særdeles skikket til sådan bing. I det mindste
hedder det i biskop Jakob Madsens visitatsbog, i anledning af at
han den 15de april 1595 visiterede i Stubberup: »mange Taterer i
sognet, nogre i kirken samme dag«.

Det vigtigste bevis for Tateres fortsatte og uafbrudte tilværelse
inden for vore enemærker ligger dog i den omstændighed, at den
har efterladt sig spor til ned mod den nyeste tid. Dette punkt
hænger imidlertid sammen med det andet, oven for berørte
spörgsmål, til hvis besvarelse jeg derfor nu skal gå over.

Medens det synes vist, at de i Danmark fra først af indkomne,
og siden sagtens tid efter anden sønder fra forstærkede »Tatere«,
i det mindste for den langt overvejende del, var ægte, ublandede
Sigenere, — noget der ligger så vei i den hele givne situation som i det 73

71. Hübertz Aktst. vedk. Årh. 3, 84.

72. Det er en nu med gran bevokset hulning i det bakkede
jordsmon langs „Kongens møller" lige ved skovridergården Birkenæs (efter
privat meddelelse og selvsyn; generalstabens atlas, kort 17). — Stednavne
med Tater- i Sønderjylland se Joh. lioks Det danske folkesprog 2, 400:
jf. Miillenhoffs Sagen, Marchen und Lieder s. 558.

73. Bergsøes påstand (Statistik 1, 461), at „Tatere" i Danske lov

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:10:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/natmand/0330.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free