Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 6. Sigenere i Danmark. Forskellige jævnførelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
320
steder i Jylland. Måske også med den jyske benævnelse »Tater- I
hug«, d. e. Sigenerdrøbel (?), på plantago lanceolata. Muligt endog 9
med Frisernes Tatereponn d. v. s. jydepotte. fl
Endnu mindre kan det undre os, at landsfolkene undertiden I
fra hudfarven tog deres kendingsnavn for Sigenerne. I Finland I
kaldes de »Mustalainen« d. e. sortfolk; og at der har været Tatere 9
blandt de »kæltringer«, hvoraf lævninger for ikke længe siden I
fandtes i et par sogne på Låland, er man berettiget til at slutte af I
det dem tillagte navn »♂e sorte folk«. Som oven for antydet, er 9|
det endog muligt, at selve navnet »Tater« fra begyndelsen er I
blevet opfattet på samme måde; og når efter Dorph i det jyske 91
flora, Sdie udg. s. 82. Efter Didrichsen har botanikerne først lært avena
strigosa at kende i forrige hundredår; men da den er ukrudt i vårsæden
i en stor del af Evropa, er den vei lige så gammel i vor verdensdel som
den almindelige havre.
89. Rafn Danmarks og Holstens flora 1, 642. Efter Assens
(Jenssen Tusch 173) skulde navnet også være fynsk; men kilden er næppe
fuldkommen pålidelig så lidt som den i registret til anden udgave af
Hornemanns plantelære angivne udtale „Tatterhuk". Forklaringen „en
drøbel, der er så sort som en Tater" tilhører Didrichsen, hvem jeg i det
mindste ikke for tiden vover at modsige; ti den unge blomsterstand er
både mørkladen eller sortagtig og frembyder formlighcd med en drøbel
(hug, uvula faucium, se Molbechs dial.-leksik. og vidensk. selskabs
ordbog), ligesom bladenes skikkelse (se tegningen i Flora danica tab.
437) med en tunge, jf. .navnene „fåretunge, hundetunge" hos
Jenssen-Tusch.
90. Bende Bendsen Die nordfriesische Sprache nach der moringer
Mundart, udgiv, af Vries, Leiden 1860 s. 121. I et hvert tilfælde betyder
navnet „Zigeunerpfanne". — Ved Klees henførelse
(Dealmenkulturhistor-iske principper, 1857 s. 144) af forskellige sammensætninger med Tadder-
i Molb.s d.-leks. s. 586 til Sigenerne har jeg overvejende betænkelighed
navnlig pa grund af <fet; jf. om „Taddergås" og „Taderfisk" i vidensk.
selsk. ordb.; om Tadder(korn) se i indledn. anm. 32.
91. Se f. e. Arwidsson i Kuhns og Schleichers Beitriige 1, 143; jf.
estn. „Mustlane" hos Pott 2, 259.
92. Molbechs dialekt-leksikon s. 265; jf. Osterssün Vejle for ved
s. 315.
93. 1837 s. 46. Jf. „Tartaris, Tartari" og flere folkenavne på -ans:
Zippel hos Pott 1, 53 sml. Bugge i Beitrage 1, 150; hvorefter selve
orddannelsen rimeligvis er lånt fra Sigenerne. I følge I’ott 1, 103 er den I
udgået fra lat. -arius, jeg mener: snarest gennem det deraf opkomne
hyzantinsk-græske -an’os; især da -ios undertiden (Sophocles s. 82 f.) I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
