Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 6. Sigenere i Danmark. Forskellige jævnførelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
323
omstændighederne lader sig gore, at Sigenere har søgt tilflugt og
taget ophold i Danmark, skal det indrömmes, at efterretningerne
om deres væremåde og opførsel er lidet fyldestgörende, og
temmelig ensidige. Hvor vei de i love og regeringsbreve indeholdte
beskrivelser og beskyldninger mere fremtræder som almindelige
ved-tægtsrette sigtelser end som beviste kendsgærninger, er det dog
derfra, vi må tage vort udgangspunkt. I følge det åbne brev af
1 31te maj 1589 (og dets aflægger Danske lov 3—20—3) optrådte
de da, som troligt er, i »partier« med hvert sin høvedsmand eller
anfører; og det er vistnok en sådan høvding for en större flok eller
deling (af flere eller færre familier), der i det mindste af uden for
stående titledes som »Taterkonge«, et navn, der i øvrigt —
be-3 tegnende nok — findes brugt som skældsord. Når fremdeles de
samme lovsteder afbilder Taterne som omløbere, der besveg
godt-3 folk med deres »bedrageri, lögn, tyveri og trolddom«; så har vi
ingen ret til at tvivle om, at jo en god del sandhed har ligget til
ä grund for dette maleri, i hvilket i øvrigt trolddommen kan
opfattes som hovedfiguren, bedrageriet, lögnen og tyveriet som dens
selvskrevne følgesvende. Det var sikkert ved alskens på overtroen
beregnede kunster, at Tateren dårede menigmand og åbnede sig
adgang til hans pengepung og til hans gæmmer. Navnlig var »Tater«
og spåmand i den grad smeltet sammen i den almindelige bevidst-
var i uophørlig bevagelse", (efter Liebich s. 20 nederst har Sigenerne
netop store 8jne). Slige egenheder udvikler sig hos alle eller de fleste
fødte omløbere som en naturlig følge af deres hele tilværelsesmåde.
99. Sml. for ved s. 313 (1583). — Peder Norby til Urup trådte sin
holstenske tjæner i hjæl, i det han kaldte ham „dn Taterkonge!" Se
den af O. Nielsen i Danske samlinger 3, 312 f. meddelte retssag fra
1595.
100. I Fredrik d. 2dens åbne brev for Norge af 1584 hedder det, at
hos Taterne, der overstrippe og overløbe alt landet, tindes „stor
forargelse liåde med trolddom, spøgeri og anden vildfarelse, som de bruge,
foruden stor tyveri og trygleri, de bedrive-.
101. For at bringe enhed til veje i I), lovs „trolddoms"-begreb, må
man i 3—20—3 (jf. 1—13—19 og 1—24—51) tage ordet ikke i den
snævrere betydning af „rette troldfolks behindelse med djævelen", hvori det
bruges i rec. 1613 (2—28—2 af fo. 1617) og i dennes affødning 1). 1.6—1-9,
men i den videre, som det efter overskriften (og indholdsfortegnelsen) åbenbar
har ID. 1.6—1, hvor det tillige omfatter de i § 10 (forgörelse) og 12 (signen,
manen o. s. v.) omhandlede tilfælde. Når man desuden betænker, at
21*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
