Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 7. Kæltringsproget. Dets bestanddele. Slutning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
337
Dette forhold er så meget mærkeligere, som de allerfleste af
disse udtryk for længe siden er forsvundne af rotvælsken på tysk
grund, om de end i en enkelt egn holdt sig forholdsvis langt ned
i tiden; og som en sådan særlig overensstemmelse i meget ringe
mon tinder sted med hensyn til den langt omfangsrigere del af
Kilian (3die udg. 1599): beenen. Aand. j. schimpen. eauillari [overtysk bainen,
Schmeller 1, 178], binck rusticus, bulle culcita stramentitia, but/sen largiter
potare [= de Venne: Vulc. busen = Grimms Wörterb.; Stalders Schweiz.
Idiot, bausen], dille garrula, doesen pulsåre [Grimm dusen = dusa hos
Sundt], docken dare, faselen factitare [jf. Grimms Wrtb.], gram puer, hof
epulum (?], morfen ruminare (drøvtygge), picken manticulari, quant scitus
homo. Efter Avé-L. 1, 148 og 4, 67 bruges diesen [= „diszen" schlan i
Bed. ord ] endnu i den lybske og holstenske sprogart; ligesom i følge
Srhamliachs nedert. ordbog (1858) bulen eszen, verzeren og quant stark,
bedeutend endnu lever i den gotting-grubenhagenske (og
neder-eichfeldt-ske) dialekt. Det første, som man sætter i forbindelse med biten, bide,
kan i al fald intet have at göre med bnten, bytte (tilbytte S’g) i den
plattyske Bremens krønnike: Lappenberg Geschichtsquellen des Erzstiftes
und d. St. Bremen s. 69.
Af romansk oprindelse er, foruden „quant", „primer" pap og „colt"
mesz [jf. nordtysk kolter, plovjæm, anført af Kilian under kouter], „easz"
husz, — i La lingva Zerga (udg. 1628) betyder casa fængsel (prigsone),
— og „lyms" = lima, camisa i ital. Zergo (Furbesco) og i spansk
Ger-mania (Juan Hidalgo 1779), lime, chemise i fransk Argot (Bouchet 15de
seree, udg. 1608 1. 95); jf. limas (-atis) og limus (-i) hos Du Cange, samt
Diefenhach i Kuhns og Schleicher^ Beitrage 1, 257. Vei også „duel"
geld — der uden tvivl m& holdes ude fra doul, pfennig i Lih. vagat. (Bed.
ord.) o. s. v. — jf. douille, argent i Francisque-Michels Diction. d’Argot
s. 138. Derimod finde« hverken noget sigensk eller jødisk iblandt B. o.s
særord; ti ,,köt" geld kan man henføre til nedert. koten, kiiten, bytte
[kytte] med Avé-L., der skiller det fra kot, Groschen og keuterling, ring
1687 o. s. v., hvilke han tillægger jødisk oprindelse.
15. I)e eneste, der kan forfølges gennem de »f L. vag. og dens
frænder uafhængige ordfortegnelser fra de to sidste hundredår, er dille
og bullen, jf. pink bonde; af hvilke de to første endnu er gængse, det
tredie er ved at fortrænges (Avé-L. 4, 583). — I den bande, af hvis
ordforråd Duisburger vokabularet 1724 (optrykt hos Avé-L. 4, 105 f.) giver
prøver, brugtes endnu binck (luerbinck, ost = lurman i Bed. ord. sml.
loerman hos Kilian), kreef flesk, morf og nrir. —Ved Duisburg, der ligger
lige på grænsen af den nederrinske sprogarts område, møder os allerede
det nedertyske sammensatte biord butten, hvoraf buttenom hos Dorph =
butum, modsat binum, hos Sundt; se Firmenich I, 412 (buuten 410 fra
Krefeld) sml. buten i Horæ Belgiciæ VI (Kilian buyten), og Grimms Wrtb.
under binnen.
22
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
