Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 7. Kæltringsproget. Dets bestanddele. Slutning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
340
sammenligningen med de rotvælske ordfortegnelser fra det 18de og
19de hundredår, af hvilke de fleste skriver sig fra Mellem- og
Nordtyskland, skal jeg så meget mindre indlade mig på, som
arbejdet allerede i det væsenlige er gjort af Henrichsen, der, om end
til dels på anden hånd, har haft flere af de betydeligste ordlister 19
til sin rådighed, og som det middel til at kontrollere mulige
tilfældigheder eller misforståelser, jeg hidtil stundum har haft i
jævnførelse med Dal og Sundt, nu aldeles svigter mig. Påfaldende er
det, at lige så kendelig som den tyske eller tyskagtige bestanddel
er i »rodi«, lige så lidt mærker man der til den jødiske tilsætning,
der indskrænker sig til ordet penne-ri (pendii) hus d. e. penne
opholdssted hos Dorph, som deraf har udsagnsordet penne opholde
sig; af rotvælsk no. penne (benne), uso. pennen. I jysk
kæltringsprog derimod er det jødiske element stærkt fremtrædende, dog kun 20
i Dorphs oprindelige leksikon; ti blandt tillægene i anden udgave
findes intet jødisk ord, med mindre man dertil vil henregne *mikél-s
kniv, der ved sit s viser sig som ægte prævelikvantisk tildannelse
af rotvælsk michel (langmichel, blankmichel) kårde, bødelsværd, af
19. Det var ved kristeligt rov fra næsten, at den af Henrichsen
nyttede Rotwellsche Grammatik oder Sprachkunst Fr. am Mayn 1755 var
svulmet så stærkt op i ordbeholdningen (til imellem 800 og 900 gloser) i
sammenligning med de tidligere magre efterkommere afLiber vagatorum.
Bl. a. var det gået ud over den hildburghausenske ordbog, indeholdt
i Actenmäszige Nachricht von einer zahlreichen Diebsbaude o. s. v.
(Avé-L. 1, 234). Første udgave af denne beretning, hvis 434
„platten"-wörter (optrykte hos Avé-L. 4, 151 ff.) skyldes meddelelse af bandens
bestaltede ordbogssekretær Schwartzmüller (henrettet 1745), er fra 1753;
og endnu samme år udkom „zweyte und in [ikke: mit] der
Spitzbuben-Lexico vermehrte Auflage" (84 sider i 4), der findes i vort kngl. bibliot.
Forøgelsen består af 200, fra andre fortegnelser tagne, ved en stjærne
som „jødiske" udpegede gloser, og disse med stjærne, trykfejl og alt
genfindes i Rotw. Grammat. 1755. — I det enkelte lod jævnførelsen med
rotvælsk sig let føre videre, skönt ligheden undertiden er fordunklet ved
skrivemåden hos Dorph: „frair" er = freyer bonde, „krovder" = brauter
mester, o. s. v.
20. Se Henrichsen s. 26 f. („sjæder" og „schæder" er trykfejl for
sjoder og schoder arrestforvarer). Af fortegnelsen, der „endnu kunde
forøges" (med klamöni lås, nøgle, kles&i bøsse, pistol, o. s. fr.) må gal kone
= gaje (gae) hos Sundt falde bort som Sigenerord (Pott 2, 129 f.).
Derimod er maje kone = maja „hustro" hos Dal vei af Maria (Maja}?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
