Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vedhæng - B. Om natmænd og natmandsfolk - 16. Tillæg om den i foregående stykke antydede symbolske æresoprejsning (fanesvingning til tegn på „uærligheds" ophør) - 17. Ordre fra Fredrik den sjæte til kancelliet angående natmandssagen. 1813
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
388
soldater som til at vælge sig anden lovlig næringsvej. Ingen måtte,
mod höj vilkårlig straf, forekaste dem den tidligere foragt.
Derefter skulde de kaldes profosser og, på et par ubetydelige aftegn
nær, munderes som »de gemene« (menige).
At dog hverken de gamle navne, i hvilke vanæren havde bidt
sig fast, eller selve skikken i sin helhed straks er forsvunden ud
af hærlivet, er ikke alene i og for sig rimeligt, — den kongelige
resolution angik jo desuden kun stokkeknægtene
(gewaldigerdreng-ene), — men tör vei også sluttes af enkelte blandt de foregående
udsagn, om end nogle af dem åbenbar reber ufuldstændig
sagkundskab. Endog en halv snes år senere (954 1803) anker herredsfoged
Hiorth (i Rinds herred) over »den höist besønderlige og sæhr egne
Skik, der endnu [?] skal exsistere ved Respective Regimenterne og
det Militaire, at en Gevaldiger-Knegt eller Dreng skal, ved en
Forsamling af Regimentet, giöres som det kaldes, ærlig, för Han maae
indgaae som Soldat«.
Ligesom altså udgangspunktet i Diechmanns forslag lader sig
spore tilbage til den kongelige resolution af 29de april 1791, således
afspejler sig samme grundtanke: om det sanseliges stærke virkning
på den uoplyste almue, i en mængde andre forslag til natmændenes
»højtidelige« emancipation; og hvor meget denne tanke var i tidens
ånd, fremlyser af, at den fandt indgang hos selve kancelliet (oven
for s. 129, 132 og 136), uden at det dog nogen sinde lykkedes den
at arbejde sig frem til virkelighed.
17. Ordre fra Fredrik den sjæte til kancelliet angående
natmandssagen. 1813.
(Af justitsministeriets arkiv; med kongens egenliandige underskrift.)
Ved at tilstille Vort Cancellie hosfølgende allerunderdanigste
Andragende og Forslag fra Biskop Bloch, angaaende den saakaldte 1
NatmandsClasses Skadelighed m: v: ville Vi have Collegiet paalagt
1. Forslaget tilhørte i virkeligheden provst Worsøe, se oven for s.
157 f. jf. Moltke ned. f. s. 593.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
