Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Naturvidenskabens Aand, Betydning og Øiemed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for os? Hvor mange opholde sig ikke i Landstrækninger, som aldrig betraadtes
af nogen Undersøgers Fod, og hvor mange undrage sig ikke vort Øje, ved
deres Skjul i Jorden, i Planter, i andre Dyrs Indvolde; ei at tale om
dem, som kun ved kunstige Seeredskaber kunne opdages? Ikke mindre
beundringsværdig er Mangfoldigheden af Væxternes Arter, hvoraf vel 20000
ere beskrevne. Og nu Mineralierne, opgravne af Jordens Skjød, hvorind
vi endnu ikke have trængt saa mange Favne, som der ere Mile til Jordens
Midtpunkt! Hvor forvovent maa ikke det Forsæt synes, at ville erholde
Kundskab om alt dette! Og dog er det kun en uendelig liden Deel af
Naturen. Opstige vi blot i Tanken, til vort Solsystem, saa synes Jorden
allerede mod dette kun et Punkt; men ikke destomindre er atter Solsystemet ligesaa
lidet mod den Deel af Himmelen, vi beregnende kunne overskue; og hvad er
dog endeligen alt dette mod den Uendelighed, hvori Indbildningskraften,
fremskridende i Beregningens Form, tilsidst taber sig? Vende vi os nu til
den modsatte Side, og stræbe med det sønderlemmende Jern at trænge ind i
Legemernes Inderste, saa opdage vi der altid Deele, som ved nærmere
Undersøgelser findes sammensatte af andre, der atter selv have en kunstig
Bygning, bestaaende af mange Deele, og saaledes uden Ophør. Kort vi møde
ogsaa her tilsidst noget, som ikke mere kan fattes af vore Sandser. Paa
den ene Side tabe vi os i det uendeligt Store, paa den anden i det
uendeligt Lille.
Men dette er endnu ikke nok. Gjennem hele Naturen opdage vi en
Virksomhed, der ingen Hvile kjænder. Hvad for vore Øine synes Ro er kun
en langsom Forandring. Gjennem utallige Udviklingsgrader iler enhver
Ting fra Fødsel til Undergang. Intet Øieblik af dens Tilværelse er den heel
sig selv. Til dens fulde Erkjaendelse hører da, at alle de Tidsdeele, den
gjennemløb, sammenfattes som i et Brændpunkt. Med andre Ord: denne
uendelige Tilværelsens Kjæde, som vi kalde Verden, der allerede før syntes os
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
