Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Almindelig Naturlære. Dens Inddeeling, Methode og Forhold til Naturvidenskabens øvrige Dele
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
c?
tryk som muligt. Denne Omstændighed er af største Vægt; og dens Forsoni-
melse har foranlediget utallige Forvirringer. Der-læst bør man af den antag-
ne Forudsætning udlede saa mange umiddelbare Følger, som findes kan.
Modsiger nogen af disse Erfaringen paa en saadan Maade, at man ikke kan
vente Striden opløst, saa er dermed Gisningens Skjæbne allerede afgjort-«
Stemme derimod de uddragne Følger med de sammenlignede Erfaringer,
saa maa der videre prøves, om Følgerne af den fortsatte Slutning ogsaa stem-
me med Virkeligheden, og om dette endog i de meest sammensatte Forhold
finder Sted. Er dette Tilfældet, saaledes, at de undersøgte Virkningeri
alle deres Dele ikke blot foregaae, men just foregaae i den Orden, og vise sig
iden Størrelse som de efter de af Forudsætningen nddragne Følger skulde,
og dersom de endeligen udeblive, hvor de efter samme skulde udeblive, saa er
Sandsynligheden gaaet over til Vished; thi naar alt dette skal finde Sted,
maa egentligen utallige Omstændigheder, endskjont ikkun et lidet Antal deraf
tydeligen frembyder sig vor Opmærksomhed, støde sammen, saa at Sandsyn-
ligheden derved vorder uendelig, det er: Vished. Blandt disse Sammen-
træf af Tankerne med Erfaringen er især Overeensstemmelsen mellem de bereg-
nede- Storrelser og de virkelige as overordentlig Vægt, og næsten ene nok til
Bekræftelse, fordi her af uendelig mange lige mulige Tilfælde just et givet
træffer sammen med Beregningen. Man kunde paa denne Maade endog be-
kræfte en forudsat Aarsag eller gjættet Naturlov, som aldrig iErsaringen var
forekommet. Men i saa Fald matte ogsaa den fuldkomneste og sleersidigste
Sammentrceffen mellem Slutningerne og Erfaringen finde Sted, og maaskee
vilde man aldrig ganske heri fyldestgjore Videnskabens retfærdige Fordringen
Som Prøvegisning kan en saadan vovet Gjetningvel taales, da den kan lede
til at opdage hvad forhen var ubekjendt, endskjont den dog altid er at betragte
som vildledende; men som Gisningssætning, der altid mere sammenknytter
sig med Videnskabens andre Bestanddele, er den forkastelig En Menings-
D 2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
