Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Udartning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
AL
«Tilbage jeg saa for at se, hvad der svandt.
Og se, det var gaaet forbi.»
Dog nei, ikke alt. De utilgivne synder holdes
- ikke gjemte et eller andet sted for at blive slupne
løs paa os, naar vi dør; de er her, inden i os, nu.
Idag gjenoplives gaarsdagens synder og imorgen
denne dags. Og syndens magter er tilstede inden
i os nu, nøiagtig med den samme styrke, hvormed
vi har udviklet dem, nærmende sig sit frygtelige
kulminationspunkt for hvert aandedrag. Nogle men-
neskers sjæle er allerede helt undergravne af for-
sømmelsens evige følger, saa at naar vi fra et
naturligt og logisk standpunkt tager et overblik
over deres tilstand netop nu, er det simpelthen
ufatteligt, at der er nogen anledning til frelse netop
nu. Hvilken frygtelig ting er det ikke at falde i
den levende Guds hænder! En frygtelig ting endog,
naar, som filosofen siger os, «den levende Guds
hænder er naturens love.»
Hvilke forhaabninger om en «himmel» en van-
skjøttet sjæl end kan gjøre sig, kan det dog vises,
at de er en uvidenhedens besnærende drøm. Hvor-
ledes kan sjælen naa frelst til himlen, naar den
gjennem hele sin livstid har forsømt de midler,
hvormed den kunde frelses fra verden og sig selv?
Og hvordan kan man blive skikket for himlen, naar
man ikke opnaar denne skikkethed paa jorden:
Hvor i al verden skal endog den mindste aande-
lige dragelse henimod Gud og himlen komme fra,
naar man hele tiden har kjendt saa lidet til eller
givet saa lidet bevis paa aandelighed her? Dersom
man har ladet enhver higen i sjælen efter Gud dø
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
