Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Død
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9I
tragtes ofte som overdrevet. Den paulinske an-
thropologi er blevet beskyldt for at være en haan
imod den menneskelige natur. Tænkningen har
bestridt den læresætning, at «det naturlige menne-
ske fatter ikke de ting, som hører Guds Aand til;
thi de er ham en daarlighed; ei heller kan han
kjende dem, da de bedømmes aandelig.» Ja, endog
nogle moderne theologiske skoler har negtet at an-
tage det klareste af alle Jesu udsagn, at «uden no-
gen bliver født paany, kan han ikke se Guds rige.»
Men denne strenge lære om menneskehedens aande-
lige dødhed er ikke et dogme, der blot tilhører en
svunden theologi. Filosofiens historie i det nærvæ-
rende aarhundrede beviser, at verden af sig selv er
kommet tilbage til hin gamle sandhed. En af de
dygtigste filosofiske skoler i nutiden opbygger et
helt antikristeligt system paa selve denne læresæt-
ning. Idet den søger ved dettes hjælp at under-
grave grundvolden for den aandelige religion, staar
den, uden at vide det, som det betydningsfuldeste
vidne for dens sandhed. Hvad er agnostikerens
trosbekjendelse andet end en bekjendelse af menne-
skehedens aandelige uduelighed? Den negative lære,
som den gjentager med saadan sørgelig vedholden-
hed, hvad er den andet end ekkoet af den ældste
af alle videnskabelige og religiøse sandheder? Og
hvad er denne skumle, oprørske vantro, disse gri-
bende og kun altfor oprigtige bekjendelser af en
universal mangel paa viden, andet end en protest
imod denne dødens gamle lov?
Den kristne apologet taber aldrig mere sit maal
af sigte, end naar han negter at modtage agnosti-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
