Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Evigt liv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
158
frugt; det er en spire, som kommer til at have en
saare rig udvikling» *).
Dersom man opfordrer os til med større klar-
hed at bestemme, hvad der menes med denne hem-
melighedsfulde livets gave, overgiver vi igjen van-
skeligheden til videnskaben. Naar videnskaben kan
. bestemme det naturlige liv og den fysiske kraft,
kan vi haabe paa større klarhed over de aandelige
magters natur og virksomhed. Forsøget paa at op-
dage den levende aand maatte blive i det mindste
ligesaa ørkesløst som forsøget paa at underkaste
protoplasmet en mikroskopisk undersøgelse i det
haab at opdage livet. Vi er ogsaa advarede om
ikke at vente formeget. «Du kan ikke sige, hvor-
fra den kommer, eller hvor den gaar hen.» Naar
det aandelige livs kvalitet er saadan, vil det den
dag, man opdager det 1 laboratoriet, muligens være
paa tide ganske at opgive det. Her kunde anven-
des Sokrates’s ord cm sin sjæl: «I kan begrave den
— om I kan gribe den».
Videnskaben stadfæster aldrig en aandelig sand-
hed uden at oplyse den. Evighedens terskel er en
plads, hvor mange skygger mødes. Og videnska-
bens lys er her, hvor alt er saa mørkt, saare vel-
komment. Mange mennesker vilde være religiøse,
om de blot vidste, hvor de skulde begynde; mange
vilde være mere religiøse, om de var sikre paa,
hvor det vilde ende. Det er ikke ligegyldighed,
som holder nogle mennesker borte fra Gud, men.
på History of Christian Theology in the Apostolic Age, vol,
II, p. 496
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
