Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jeg skifted selv mit Bo,
Paa Ryggen hang en Kappe,
Paa Føddei revne Sko.
17-
Jeg siden mange Dage
Med Kappen’) maatte gaa
Og den taalmodig drage,
Til jeg fik Kjortel paa.
Men dersom nogen spør:
Hvad fulte med den Kjortel?
Et Brød foruden Smør.
18.
Thi jeg som Jacob tjente
Foruden Løn og Gavn,
Fik andet ei til Rente
End blotte Preste-Navn.
Intresse jeg ei nød,
Men som en anden Bonde
Arbeided for mit Brød.
19.
Ti Aar jeg hos en anden
En Tjeners Tjener vaar,
Tidt flød mig Sved af Panden,
Jeg fik der intet for.
Men siden hjalp mig Gud,
Min Trængsels Aar fik Ende,
Og jeg blev reddet ud.
20.
Da ti Aar saa var endte,
Da faldt min Formand fra,
Hvad Mennesken ei lønte,
Det Gud belønte da.
Min Sorg jeg saa forvandt,
Og det, jeg længe søgte,
Ved Herrens Hjelp jeg fandt.
21.
Gud gjorde endog mere,
End nogen Tid jeg bad,
lian lod mit Kald formere,
Gav Kald paa Kald i Rad.
Der syv Aar saa var om’,
Da blev jeg Sogne-Herre
I Mester-Sted og Rom.
22.
Her ser man, Herrens Gjerning
Er hannem til Gefald •):
’) Kappen, Studenternes almindelige Dragt;
ved Kjortelen menes Preste-Kjolen.
2) Gefald, Behag.
Maaske der kan en Terning
Paa Brettet løbe gal;
Den løber af og til,
Men paa det sidste falder,
Som Gud det have vil.
21.
Det værdigt var at agte:
Der jeg var uden Brød,
Gud Midler selv opvakte,
At jeg led ingen Nød.
Gud sørged for mit Hus,
Jeg havde Mel i Krukken
Og Olje i mit Krus.
24.
Høi- og velæred’ Venner,
I Faar af Christi Flok!
Jeg Guds uværdig Tjener,
Jeg ved jers Vilje nok:
Om Gud imod ei vaar,
I gjerne ønske vilde
Mig Liv af hundred Aar.
25-
Men se, hvad kan det gavne?
Langt Liv gjør lang Fortræd.
Om I mig skulde savne,
Gud er dog i min Sted.
Jeg haver Mund paa Gang,
Der efter mine Dage
Skal sjunge Zions Sang.
26.
Om jeg i Dødens Dvale
End tier ganske stil,
Guds Hane skal dog gale,
Mens Kirken findes til.
Elias reiser hen,
Og Elisæus kommer
Udi hans Sted igjen.
27.
Det Preste-Kald, jeg haver,
Er af Beskaffenhed
Som laanet Gods og Gaver,
Man sig maa skille ved.
Naar Eiermanden sit
Af mig igjen vil fordre,
Hvad kan da blive mit?
28.
Herfra med mine Fædre
Jeg engang reise bør,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
