Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Morgen- og Aften-Sukke.
Maandags Aften-Suk.
Søde Jesu, tag til Takke
Med den Suk, dig er forært!
Jeg kand ikke meget snakke,
Mæled svækkis mellum hvert.
Mange Maader fuld af Taare
Har du, Herre, skienked mig;
Mangen koldslig Angest-Baare
Giennem Hierted trenete sig.
Derfor vil jeg dig herberge
I mit dybe-saaret Brøst;
Du est Enkernis Lavverge,
Du est de Forlattis Trøst.
Hielp mig dog at drage Lasset,
Til der kommer Ende paa!
Medens rinder Time-Glasset,
Saa faar Sorgen Lof at gaa.
Sla Vognborgen nu, det nattis
Om mig skrøbelige Kar;
Du forstaar best, hvad mig fatlis,
Enkers Dommer og Forsvar!
Jeg vil mod indvortis Smerte,
Sorg og hvad der hører til
Overgive dig mit Hierte;
Handel med mig, som du vil.
Onsdags Morgen-Suk.
Dagen mig saa vel befalder,
Jeg mit Nat-Tøy sammenbalder
Og har Morgen-Stunden fat.
Siæl, opmuntre dig i Tide,
Set al verdslig Sorg til side
Og forøg din Himmel-Skat:
Det sig hender somme Tider,
At du paa en Mund-fuld bider,
Før du udi Luften gaar;
Bør du da ey meget meere
Dig med Bønnen con servere,
Hvor i al din Velfært staar r
Aldrig faar jeg Gud .fuldtacked,
Mæled er for kleent og stacked,
Hvad kand dog min Tack forsla?
Men nu, Solen er oprunden,
Skal min Mund da være bunden r
Ney, det blive langt i fra!
Mig paa Kroppen intet vanter,
Himmel-Vecter og Drabanter
Stod omkring mig, der jeg sof;
Jeg nøed Natte-Roe og Varme
I min Brudgoms Naade-Arme;
Ah! saa skee ham tusind Lof!
Gud afverge hver en Tancke
Fra den Gierning, dig kan ancke,
Senck de syndig Lyster ned!
Skon mit Hus fra Vredsens Plage,
Lad mig ende mine Dage
Med en good Samvittighed.
Torsdags Morgen-Suk.
Op Siæl, det dagis alt omtrent!
Paa Himlens høye Firmament
Den deylig Sol oprinder;
Til Bøn, til Bøn, mens du har Kaar!
Naar andre lumpen Ting forgaar,
Dends Fructer du da finder.
En Vecter jo saa hiertelig
Mod Morgen-Stunden glæder sig,
En Fugl ved Dagen frydis;
Trøst dig ved det lifsalig Ry,
At Naaden er hver Morgen ny,
Som over dig udgydis.
Saa offre da din Jesu Tak,
Lad Graaden paa din Kinde Bak
Som Hagle-Draaber trimle!
Gif hannem Hiertet hver en Grand,
Hand er dets rette Eyermand,
Til du engang skal himle.
Holt med din’ Suk indvortis Chor:
Den Gud i høyen Himmel bor,
Hand det saa grandt kand høre
Og nøyes med den lave Røst,
Der af et Sukke-banket Brøst
Sin Lofsang vil fremføre;
Hand, som til Miskundhed er van,
For Verked tager Villen an;
Lad hannem ikkun raade.
Udi dit Kiød boor inted got;
Den fromme Herre Zebaoth
Anseer din Suk af Naade.
Løverdags Aften-Suk.
Sabathen tilstunder, og Ugen er endt;
Dag-Solen er under, Nat-Lyset er tendt.
Nu vil jeg (uværdig) fra Huus-Gierning
hvile;
Gid Sindet saa færdig fra Synden maa ile!
Jeg sander nok billig, hvad Christus har
sagt,
At Aanden er villig, men Kiødet kun
svagt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
