Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
var Ilolland i det 17de, specielt for Vestlandet og allermest for Bergen.
»Der er ingen Nation, som Bergenserne mere have udcopieret udi Sprog,
Tarvelighed og Arbeidsomhed end den hollandske:, siger Holberg i sin
> Bergens Beskrivelse«, og saa stærk var denne Paavirkning, at man finder
Spor af dc.i den Dag idag, ikke blot i selve Bergen, men bortover langs hele
Kysten.
Da Holberg efter et kort Ophold i sin Fødeby blev grebet af en
ubetvingelig Lyst til at se sig om i Verden og — efter at have gjort alt,
hvad han eiede og havde, i Penge — med 60 Rigsdaler i Lommen begyndte
sit eventyrlige Vandreliv, var det derfor meget naturligt, at han først tog
Veien til Holland.
Men hvad han her saa, var himmelvidt forskjelligt fra Forholdene
i Danmark.
Ilolland, Datidens første Sømagt, med sin frodige og veldyrkede
Jordbund, med sin rige og livsglade Borgerstand, saaledes som den
fremstilles paa alle de mesterlige Portrætter og Genrebilleder, som den
nederlandske Kunst har frembragt, med sin under blodige Kampe erhvervede
Uafhængighed, var dengang Europas frieste Land. Det var i det 17de
Aar-hundrede, hvad Schweiz er i vor Tid: et Tilflugtssted for alle Talsmænd for
forfulgte Ideer, alle banebrydende Aander. Her fandt de et nyt Hjem, og
her kunde de i Ro fortsætte sit Arbeide og udgive sine Skrifter. Fra de
hollandske Bogtrykkerier spredtes en hel Vrimmel af nye og dristige Ideer
ud over Verden. I dette Land fik Holberg det forste Indtryk af den nye
Aandsretning, hvis Talsmand han siden skulde blive.
Men længe varede hans første Udenlandsreise ikke. Han blev syg,
drog efter en Læges Raad til de varme Bade i Aachen, og da hans sidste
Skilling var fortæret, maatte han tilfods »fegte« sig tilbage til Amsterdam,
hvor han med surt Besvær opdrev saa mange Penge, at han kunde komme
over til Norge. Hans Reiselyst var imidlertid ingenlunde knækket. Efteråt
have levet en Tid som Sproglærer i Kristianssand, vovede han sig atter ud,
og denne Gang satte han Kursen til England.
Ogsaa her mødte han et Folk, som efter lange og blodige
Stridigheder havde erhvervet sig Friheden, og han besogte det paa en Tid, da
det i Aandsudvikling var forud for hele det øvrige Europa. I 1689 havde
Wilhelm a£ Oraniens Toleranceedikt brudt Braadden af de religiøse
Stridigheder; i 1(393 var Bogccnsuren bleven ophævet for bestandig, medens den
endnu i lang Tid vedblev at bestaa i Frankrig, Tyskland og Danmark. De
langvarige Partikampe havde udviklet en levende Interesse for det offentlige
Liv, og baade i Theori og Praxis havde Englænderne hævdet en Opfatning
af Kongemagten, der var vidt forskjellig fra Bossuets og de lutherske
Theologers. Kongen var ikke Konge af Guds Naade, men i Kraft af
Folkets Beslutning, en Lære, der ogsaa blev hyldet af de berømte hollandske
og tyske Retslærde, som Holberg sluttede sig til.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
