Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tage sig et halvt Aars Ferie, som han tilbragte i Paris — men trods baade
Overanstrengelse og Ubehageligheder havde han nok fortsat sin digteriske
Virksomhed, saafremt det ikke havde gaaet, som det gik. Forhindringer
var som sagt ikke nok til at stanse hans Produktion i dens Løb; der maatte
en Dæmning til, og en saadan var Pietismen, Literaturens, Kunstens og
overhovedet al Livsglædes Arvefiende. Alle offentlige Forlystelser blev forbudte
som Synd, Opsynet med, hvad der blev trykt, skjærpedes, og Hykleri og
Fanatisme delte Befolkningen mellem sig. Under saadanne Omstændigheder
savnede en Digtning som Holbergs enhver Livsbetingelse. Han vilde bringe
Menneskene til at le over sine Daarskaber; men Kongen behagede
aller-naadigst at resolvere, at de skulde græde over sine Synder, og en
kongelig Resolution er altid stærkere end den allergenialeste Frembringelse — i
Oieblikket.
Men blev end Holbergs komiske Muse svinebunden af Pietismen, saa
lykkedes det dog ikke at bringe ham til Taushed. Som Historiker, Moralist
og Filosof udfoldede han under Kristian den sjette en rig Virksomhed af
saa stor Betydning, at den alene vilde have været tilstrækkelig til at sikre
ham en ærefuld Plads i Literaturens Historie.
Som Historiker frembragte han et Værk, hvortil den danske Literatur
hverken før eller siden har eiet noget Sidestykke. Hans klare og livlige
Stil, hans sunde psykologiske Blik og hans tørre Lune i Fremstillingen
gjorde hans »Dannemarks Riges Historie« til yndet Folkelæsning,
tiltrods for, at den ved sit Omfang — tre svære Bind — ikke synes at skulle
egne sig dertil. Hans »Kirkehistorie« var ogsaa et meget fremragende
Arbeide, der udmærkede sig ved sine for Datiden usædvanlig frie Synsmaader,
og som derfor just ikke blev modtaget med Velvilje af de oithodoxe. Af
en mere populær Natur var hans »Heltehistorier« og »Heltindehistorier«,
hvori han sammenstiller to berømte Mænd eller Kvinder, fortæller deres
Livshistorie og tilslut drager Sammenligninger mellem dem. En Beskrivelse af
Bergen og en geografisk-statistisk Skildring af det dansk-norske Monarki har
han ogsaa leveret foruden flere andre historiske Arbeider. I Historie blev
han ogsaa tilslut Professor, og dette Fag beholdt han, indtil han blev
Universitetets Kvæstor.
1 il hans moralske og filosofiske Skrifter hører »Moralske Tanker«
og »Epistler«, der begge er Samlinger af smaa Afhandlinger om de mest
forskjellige Materier. Til samme Gruppe maa vel ogsaa »Moralske
Fabler« regnes, idet det digteriske her er af underordnet Betydning.
Ganske uden digteriske Frembringelser var Kristian den sjettes
Regjeringstid ikke; men hvad Holberg dengang skrev, det skrev han ikke for
sine Landsmænd, men for Europa. Den Mand, der har Æren af at have
bragt det dansk- norske Skriftsprog til literær Anseelse, blev af den herskende
Retning hjemme tvungen til at skrive’paa Latin. Paa dette Sprog forfattede
han sine Epigrammer, en Samling af vittige Smaavers, der indeholder
mange gode Bidrag til hans personlige og literære Karakteristik, og paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
