- Project Runeberg -  Norske Digtere. En Anthologi med Biografier og Portrætter af norske Digtere fra Petter Dass til vore Dage /
43

(1886) [MARC] Author: Nordahl Rolfsen With: Henrik Jæger
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

jeg tror han hedte Agrippa eller
Alber-tus Magnus; thi det er Fundament til
all Politik i Verden, thi hvo der ikke
kand taale at høre et ondt Ord af en
hidsig og gall Kone, duer ikke til nogen
høy Bestilling. Kaaldsindighed er den
allerstørste Dyd og den Ædelsteen, som
meest pryder Regenter og Øvrighed.
Derfor holder jeg for, at ingen burte
komme her i Staden at sidde udi
Raa-det, førend han havde giort Prøver paa
sin Kaaldsindighed og ladet see, at han
baade kunde tage imod Skieldsord, Hug
og Ørefigen. Jeg er af Naturen hidsig,
men jeg stræber at overvinde det ved
Studering. Jeg har læset udi Fortalen
af en Bog, som heder: Der politische
Stockfisch, at naar een blir
overvældet af Vrede, skal han tælle til t)ve,
imidlertiid gaaer ofte Vreden over.

(iert. Det kunde ikke hielpe mig,
om jeg taalte til hundrede.

Herman. Ja saa duer I ikke til
andet end til at være Subaltern.
Hen-rich! giv min Kone et Kruus 011 ved
det lille Bord.

Geske. Ey, du Slyngel! mener du,
at jeg er kommen hid for at drikke?

Herman. i, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8,

9, 10, 11, 12, 13. Nu er det alt over.
Hør, Mutter! du maa ikke tale saa
haardt til din Mand, det lader saa
farlig gemeent.

Geske. Er det da fornemme at
betler Har enhver Kone ikke Aarsag
til at skielde, naar hun har saadan
Dagdriver til Mand, der saaledes
forsømmer sit Huus, og lader Hustrue og
Bøin lide Nød?

Herman. Henrich! giv hende da
et Glas Brænde-Viin; thi hun har
for-ivret sig.

Agrippa eller Albertus Magnus]
Navnene paa disse to, fordum hoilberomte
Polyhistorer fra Middelalderen, begge ansete
for Dyrkere af den sorte Kunst, vare paa
Holbergs Tid endnu neppe gaaede i
Forglemmelse hos Mængden. l)en anførte Sætning
tillægges i Holbergs Heltinde-Historier Jacob
1. af Lngland. — Studering] Eftertanke,
Selvbetragtning, — Der politische [-Stockfisch]-] {+Stock-
fisch]+} en i sin Tid bekjendt
Kjærligheds-Roman, i hvis Fortale Intet af det Omtalte
findes.

Geske. Henrich! giv min Mand,
den Slyngel, et Par Ørefigen.

Henrich. Det maa I selv giøre;
jeg betakker mig ellers for saadan
Com-mission.

Geske. Saa tør jeg giøre det selv.

Hun gier ham Ørefigen.

Herman, i, 2, 3, 4, 5, til 20. Han
lader som lian vil slaae igien, men begynder paa
nye at tælle til 20. Havde jeg ikke væiet
en Politicus, saa skulde du have faaet
Skam.

Gert Buntmager. Vil I ikke holde
jer Kone i Ave, saa skal jeg. Fort
heiud, heiud ! Geske skielder udenfor.

Scen. 3.

Collegiuiu Politicum.

Gert Buntmager. Jeg skal lære
hende at holde sig smukt hiemme en
anden Gang. Det bekiender jeg, er det
politisk at lade sig trække efter Haaret
af sin Kone, saa blir jeg aldrig Politicus.

Herman. Ach, ach, qui nescit
simulare, nescit regnare; det er let talt,
men ikke ret let practiceret. Jeg
bekiender, det var en stor Spot, min Kone
giorde mig; jeg troer, jeg løber endnu
ud efter hende og prygler hende paa
Gaden. Dog 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9,

10, 11, 12, 13, 14, 15, 16, 17, 18, 19,
20. Nu er det over; lad os nu tale
om andre Sager.

Frantz. Qvindfolk har alt for meget
at sige her i Hamborg.

Gert. Ja det er sandt; jeg har tit
tænkt paa at giøre et Forslag deiom.
Men det er vanskeligt at legge sig ud
med dem. Forslaget er ellers got nok.

Herman. Hvorledes er det
Forslag?

Gert. Det bestaaer af faa Artikler.

1. Vilde jeg, at Ægteskabs-Contract
skulde ikke være ævig, men giøres paa
visse Aar, saa at naar Manden var ikke
fornøyet med sin Kone, kunde han slutte
nye Contract med en anden, men skulde
være forbunden ligesom med Huus-Leye
at sige hende op et Fierding-Aar før
Fardag, som skulde være ved Paaske
eller Michaelis Tider; hvis han var
fornøyet med hende, kunde Contracten
forlænges. Troe mig, om saadan Lov blev

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:16:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ndrolfsen/0057.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free