Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mel. Jesu din sode Forening etc.
Aand over Aander, kom ned af det Hoye,
Evig med Fader og Sønnen en Gud!
Kom, vore Siele tilsammen at føye,
Kom, at bereede den himmelske Brud;
Kalde, forsamle og Jesum forklare,
Bygge Guds Kirke, oplyse hans Folk.
Det ei din Gierning; lad os den erfare,
Kom, du Guds Kierligheds mægtige Tolk!
Mægtigste Frelser! du hævner dig kierlig,
Sender os Aanden, Forjættelsens Pant.
Nu blev Forsoningen vigtig og herlig,
Troen erfarer dit Løfte er sandt.
Vidnerne krones med brændende Tunger,
Hver af dem taler dit Sprog, som han
vild’.
Brænder i Aanden, Forløste, og siunger
Hannem til Ære, som tændte den Ild.
Ypperste Trøster! din Ollie lad Hyde
Ind udi Hierternes dybeste Saar,
Styrk os i Striden og giv os at nyde
Frugten af Frelsen, som alting formaaer,
Skab inden i os fornyede Hierter,
Leed os i Sandhed, ophold os i Nød,
Giør os taalmodige mit under Smerter!
Vær du vor Kraft og vor Trøst i vor Død.
Ottende Spndag efter Trinitatis.
Mel. Bryd frem mit lliertes etc.
Hvo Jesum med sin Mund bekiender,
Og nægter ham i Gierningen,
Og vil med Jacobs lodne Hænder
Tilvende sig Velsignelsen,
Han kan den Fader ey bedrage,
Hvis Øyne bleve aldrig svage.
Skiælv for hans Aasiun, hver som træder
Paa Uretfærdigheders Vey,
Og forer sig i Faare-Klæder,
Og troer, at Gud randsager ey.
Jo Ilden skal hvert Træe fortære,
Som Bladé kun, ey Frugt vil bære.
Om jeg og stundom overvindes,
Og mod min Villie giør et Fald;
Gud! lad mig dog oprigtig findes,
Og lydig mod dit Naades Kald.
Du skal opreyse da mig arme,
Og dig for Jesu Skyld forbarme.
Randsag mig kun og prøv mit Hierte,
Her breder jeg det for dig ud.
Er der en Vey, som da gior Smerte,
Føer mig paa rette Vey, min Gud!
Min Gierning, Ord og Tanke være
Foreenet til din Lov og Ære.
Sange.
En norsk Soldater-Sang.
Gaaer, Brodre! gaaer med freidigt Mod
Som til en Dands,
Retferdig er vor Sag og god,
Og kiæk som Klippen Nordmand stod,
Og gik, om det end kosted Blod,
Som til en Dands;
Og naar de glade komme hiem,
Da fletter norske Piger dem
En Krands:
Da fletter dem en Krands,
Da fletter, Piger! Krands.
Den Feige faldt, den Kiekke vandt
I Orlogs Tid;
Op! viser Verden, det er sandt,
At Fædres Blod i Sønner randt,
At Nordmand altid Æren fandt
I Orlogs Tid:
Han fandt den, om han fandt sin Død,
Naar Blod for Fødelandet flod
I Strid:
Naar Blodet flød i Strid,
For Fødeland i Strid.
I gamle Dage Skalden qvad
Ved Feidens Bud,
I Sang om Seier Odin bad,
Strax stode Helte Rad i Rad,
Og Sverd i breden Belte sad,
Ved Feidens Bud;
Men Odin var en Kæmpe blot;
Vi ofre Bon til Zebaoth,
Vor Gud.
Vi ofre til vor Gud,
Vi ofre Bøn til Gud.
Vi frygte Gud, men ingen Mand
Paa Jordens Kreds;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
