- Project Runeberg -  Norske Digtere. En Anthologi med Biografier og Portrætter af norske Digtere fra Petter Dass til vore Dage /
113

(1886) [MARC] Author: Nordahl Rolfsen With: Henrik Jæger
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

dig uforskyldt gjennem Livet, og enhver
viger tilside for at gjore dig Plads. See,
dit Navn er udodeligt, og din Priis er
stor blandt Landets Dottre! Din Sjisl
vugges sagte i din tomme Hjerneskal;
den sover stedse, og naar den vaagner,
tegger den sig strax til Hvile igjen, og
snorker. Over dig tier Bagtalelsen; du
har Ret til Alt; Dit Frihedsbrev staaer
i din Pande, og den Kloge seer det, og
smiler ajrbodig. Din Mave fordoier Alt,
og dine Drömme ere ingen Virkning af
din Sjasls Arbeide. Uskyldighed staaer
malet paa dine Kjtever, og Fromhed i
dine matte 0ine. Din Kone elsker dig,
fordi du tillader hende at elske hele
Verden, uden at forstyrre hende.
Stjer-nerne paa Himmelen have Rolighed for
dig, og du grubler over intet paa
Jorden. Du forraader ei Misdsederen, og
du er Godheden selv. Daarlighed
fin-der sin Skyts hos dig. D11 kalder den
for Viisdom, naar den smykker sig med
Lapper af den Kloges Kjortel. Naar
du fortrerer dit fede 011 og dine
La:kker-biskener, er Verden dig et Paradis. Din
Gang er stebende og bagtends som
Krebsens. Vee den Vise, som ikke
trader i dine Fodspor, og vregrer sig at
brere dit Harniskl I Troen er du
ufor-styrret, og Kjetterie viger langt fra din
Bolig. Naar den Kloge sukker efter
Brpd, regner Manna over dig, og man
siger, at du lonnes efter Fortjeneste. Du
finder i Morke, hvad den Kloge
forgja;-ves leder efter med tusinde Briller. Var
jeg Digter, skulde du va;re min
Msece-nas, men du onsker ikke denne timelige
/Ere. Du hader alle Vers og al Prosa.
Lad den Lterde reise og komme, trenke
og skrive, nytte og fornoie! hvad
an-gaaer det din Mave? Din Sasd vil
be-sidde Landet; den har Venner, og den
Kloge vil forjages af Jordkloden. Ak,
ter mig, store Mar.d! din store
Hemnie-lighed! Jeg tenges efter Rolighed, og
du kan opfylde mine 0nsker. Tryk dit
Indsegl paa min Pande, og dit Vaaben
paa mine Kjaever, saa vil Forfolgeren
gaae forbi mig, og Bagtaleren ikke trajffe
mig. Alle Piger vil elske mig, og alle
Bom vil spoge med mig, som med deres
Dukker. Tag mig i dine Vingers Skjul,

at mit Sind raaa leve i Fred, og mit
Syn bevares uskadt til mit Endeligt!
Nu hades jeg af din hele Skare; da vil
den sige: Han har bedret sig; han
bliver feed; han bliver som en af os.
Den smukke Mand! vil dine Dottre
raabe; den kloge Mand! svare dine
Spnner. Abdera vil fornyes igjen, og
jeg tor der vente at blive Raadsherre.
Jeg skal gjore Alt, uden hvad som er
nyttigt og klogt, og med gyldne
Bogsta-ver skal jeg skrive over min D0r:
Alting bliver ved det Gamle!

Om Skjonhed.

Naar man naevner Skjonhed, saa
nrevner man en af de vanskeligste Ting,
som kan bringes under en almindelig
Beskrivelse, fordi enhver Skjonhed er
relativ, og varierer efter ethvert Lands
forskjellige Begreb, og i ethvert Land
ofte hos ethvert sajrskildt Individuum,
som utallige Exempler daglig vise.

Ikke destomindre har man til alle
Tider gjort sig Umage for at bestemme
den; man har foreskrevet dette ustadige
Vresen uforanderlige Love; man
harned-brudt og opbygget Systemer, og enhver
har, efter Popes Udtryk, troet sit Uhr
at viere det retteste. Lad det saa vajre,
men lader os vogte os for at for oge de
Skibbrudnes Tal med et nyt Vrag, og i
dets Sted levere nogle almindelige
Be-tragtninger, som efter Behag kan staae
eller falde, saatenge man finder forgodt.

Ethvert Objekt, som fornoier Synet,
naar man betragter det, eller
Forstanden, naar man trenker derover, kaldes
smukt. Skjonhed stra;kker sig altsaa
over den hele synlige Skabning, og
til-lige over hele Indbildningens Rige, som
kan kaldes en nye Skabning for sig selv
betragtet. Saaledes tiltegges Skjonhed
ikke alene et indtagende Landskab, en
opgaaende eller neddalende Sol, en
stjernefuld Himmel, et Malerie, en Stotte,
en Bygning, o. s. v., men den til tegges
ogsaa adskillige af de menneskelige
Handlinger, endskjondt dette sidste Slags
Skjön-hed er ofte meget problematisk, fordi
en slet Hensigt frembringer undertiden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:16:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ndrolfsen/0131.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free