Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Til Naso.
ONaso! aldrig var din lirode lig din Qval;
Du blev forvist fra Rom og oversat af**.
Til Amalia.
Amalia! du skjon, ja deilig er,
1 )og er jeg foleslos mod dine Skjonheder,
Det er imod min Troe at dyrke Billeder.
Ved en slet Skribents Grav.
Sov her i Fred, til Lon, Albin!
For hver en Gang, jeg over Dig sov ind!
Over en slet Overssettelse af Ovids
Forvandlinger.
Roms, Jordens Guder, Alt forvandler
Nasos Pen;
T il Vederlag Alcest forvandler ham igjen.
Til •**.
Alt hvad Du seer, er Daarer, siger Du;
Maaskee!
Men vil Du Ingen see,
Saa luk din Dor, og slaae dit Speil itu!
Over en forgjeldet Mand.
Her hviler den, hvis Skuldre bar
En Byrde, som saa Mangen qvalte;
Blandt alle Krav, Naturens var
Den forste Gjeld, som han betalte.
Vor Jord er Förglemmelsers I-and,
For tidligt det Gode begraves,
I Klipper Fomaermelser graves,
Velgjerninger skrives i Sand.
Fra London til Berlin udbredes Lysets
Straaler,
Og Kundskab overalt er en velkommen
Gja:st;
Kun Hykleren ei Lyset taaler.
En Muldvarp doer i Solens Straaler,
Og Rovere 0111 Natten plyndre bedst.
Over mit Huus.
To Dorre, Vandringsmand! du her skal
aabne finde,
Een lukker ind min Ven; een lukker ud
min Fiende.
Til en vis Stormand, som var bortreist to
Gange, og kom igjen den tredie imod
sit og Fleres Onske.
Alt Tretal, veed man, er fuldkommen;
Tre Gange bod vi dig velkommen;
Tre Gange, til vort frelleds Vel,
Vi gjerne bod Dig et Farvel!
Til en Tosse, som roste Afholdenhed.
j Afholdenhed er skjon, men fremfor alt
i Klaeder;
Vel den, som nögen gaaer, ham stevner
ingen Skraidder!
Afholdenhed ei skjon, endogsaa i For-
stand;
Vel den, som intet har, han intet tabe kan.
T rosten.
O, du, som leed for Dydens Sag saa ilde,
i Trost dig, at den Retferdige
Skal blomstre, som et Palmetne;
Kun Skade, Palmen blomstrer silde.
Et nyefodt Digt kan lignes ved
En Kjole fuld af Stov; til Borsten begge
traenge;
Men borstes de for lainge,
Saa folger Luen med.
Marullus.
Afskyelig i hvad man 11 x vne vil
1 bunden og ubunden Stiil
Marullus skriver;
Han intet Haab 0111 Bedring giver,
: Hvert Stykke — nye Forbrydelse!
(Saa dumme Journalisterne)
I Herrer, hvortil al den Iver?
To Ord var nok: Marullus skriver!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
