Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den legger sig ikke i Dvale der,
Stormstigerne nu den reiser
Mod Byen op, men intet Vaern
Og ingen Muur og Volde
Kan denne store sorte 0rn
Fra Byen udeholde.
Den 0rn den er en Fugl saa vild,
De lange Vinger den straekker,
Udaf dens 0ine funkler Itd,
Dens hvasse Kloe forskraikker,
Nu kaster den sig ned paa Rov,
Ret glad, den sig kan haevne,
Ei hielper Ret, ei hielper Lov,
Ei nytter for Paven at stajvne.
De Qvinder udi den aengstede Bye,
Saa mange, som Fod kan bajre,
Til Byens heiligste Kirke de flye,
Åt redde sit Liv og sin JE re;
Paa skirelvende Knas ved Alterfod
De rajkke de Rosen-Arme,
Og bede: for Korsets rode Blod
Sig Gud og Maria forbarme!
En Hövding er med i Fiendens Hier,
Han er fra de nordlige Egne,
(Thi JEre soger, hvo aedel er,
I Verden allevegne)
Hr. Ranzau heddor den Herre flin,
Han seer den plyndrende Skare,
-I Kirken den agter at bryde ind,
Slet ingen den agter at spare.
0 Vee de Arme derindenfor!
De hore den skraäkkende Raaben —
Hvor mangt et bankende Hierte slaaer!
De höre de klingende Vaaben —
Holdt! holdt! hvorhen! — for Kirkedor
Med draget Svaerd i Hasnde,
Saa raaber Hr. Ranzau — kom hvo,
der torl
Hvad! agte I Templen at skiaende?
1 skamme Eder! — det svage Kion,
Som skiuler sig her inden Dorre!
At byde Svasrd, og i deres Bön
Ved Alteret at forstyrre!
Kun Qvinde-Taarer, kun Qvinde-Blod,
Hvad andet er her at finde r —
Den förste, hid som mer mer Fod,
I Brystet ham denne skal rinde.
Saa mangen Gang en Engel staaer
1 Med Svaerd som flammende Lue,
; Et aengstet Lam at vaerge for,
Naar kommende Plager det true,
Og, skiont ham 0iet skuer ei,
Os sendt af himmelske Fader
Igiennem Skraik os aabner Vei,
Og Faengselets Dör os oplader.
Til hoie, til heilige Dörrestok
Ei nogen nu meer sig naermer,
Tilbage nu vender den grumme Flok —
O! takker nu Eders Beskiermer!
I Möer og Modre! — men kunde I vel
Af fiendtlig Mand det vente r
Jo, den der haver en aedel Siel,
Af den man alting kan vente.
Staaer op af Bonnen! gaaer ned af
Chor!
Og synger en Sang til hans yEre,
Som Eder saa mandelig vaergede for,
Den unge, den aedle Herre!
De sode Triller, som I kunne slaae,
Indtage saa mangt et 0re,
I Mantuas Dottre og Piger smaa!
Lad nu eders Triller höre!
Til Mandens /Ere, til Mandens Lön
Et Raad skal jeg Eder give:
Den förste, som faaer den favreste Sön,
Naar nasvnet den Son skal blive,
Josias hans Navn det vorde da!
Det Navn ham ikke sktemmer —
Josias Ranzau, dig Mantua
Vel ikke snarlig forglemmer.
Ved Udmarschen.
I.
Kom, Brödre! det er Herrefrerd,
I Kamp at gaa:
Den er ei Fred og Frihed vaerd,
Som skiaelver for at drage Svaerd
Nei, /Erebud og Herrefrerd
Vi ei forsmaae —
Lad Norges Fahner fiyve frem!
Som Norges Maend vi folge dem,
Og slaae.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
