Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Seemandssang.
Naar Himlen viser, den er vred,
Og rynker 0ienbryne,
Og Storm og Torden styrte ned,
Og Toug og Takkel hvine,
Og Böigen hoi slaaer tunge Slag,
Og som paa Verdens sidste I)ag
Kun hores Knsek og Faid og Brag,
Ei blid er Soemands Mine;
Men klares Himlen op igien,
Og Morket sig adspreeder,
Og Solen, som er Soemands Ven,
Med Smiil paa nye fremtraeder,
Forgykler Nok paa hoien Raa,
Og speiler sig i Böigen blaa,
Og torrer Soemands Kofte graa,
Som han paa Diekket breeder;
Som Qvinden, naar hun haver fod,
Forglemmer al sin Jammer,
Saa glemmer Soemand al sin Nod;
Sit Takkel nu han strammer,
Tilsurrer Mast, og retter Stang,
Og takkei Gud i glade Sang,
Som vserger af saa mang en Gang,
At Döden ham ei rammcr.
Den norske Fisker.
Ondt ofte lider den Fiskermand,
Som ud man fare, for Hanen galer,
Al Dagen pladske i kolde Vand,
Paa Hiem ei tsenke, for Solen daler,
I vaade Troie,
Sneedriv i 0ie —
O, sad 1 der, I guldklaedte Hoie!
1 andet fandt.
Dog, snar gaar Dagen, og alting let,
Naar Drotten’) ramler, og Lod ei siandser,
Og Kniv ei hviler paa Madding-Brcedt,
Og Fisken op efter Snoren dandser;
Da spares Arme
At bankes varme,
*) En Yalse, paa hvilken Kiskesnoren lober. I
Madkisten glemme de tomme Tarme,
Som skrege for.
Saa mangt nu trenker den Fisker paa,
Mangt med sig selv nu han monne snakke
I Aar skal Jorddrot mig lade staae,
I Aar ei kastes jeg ned for Bakke,
Det har ei Fare,
Nu faaer jeg Vahre,
I Aar skal Fogden min Gryde spare
For Skat og Told.
God Hustrue oppe seer ud igien;
Det qvaelder tilig, og kold er Stuen,
I Krogen setter hun Rokkén hen,
I Asken rager, gior Ild paa Gruen;
Tung op fra Stranden
Ind stamper Manden,
Tre vaade Troier, en efter anden,
Han slsenger hen.
Til 0resundet.
Med hvide krandsende Koral
Om vaade Haar
Fra Throne hoi af Muskelskal
Og Perlemor
Rank, ha;vende din trinde Barm,
Hvor englemild
Udraekker Du din Rosenarm!
Stolt 0re 1 i Id!
Hil vsere Dig, Sundenes Dronning!
Omgjterdet med en Vold af Tang
Og tkcttet Ror
Nu lydende paa Svanesång
Du sidder der,
Nu stolt af den din Eiendom
Fra Arild stid
Til Nordens Hav Du seer Dig om
Saa moderblid —
Hil vaere Dig, Sundenes Dronning!
Den Egn, hvor Du har Bolig valgt,
Af Sommergrönt
Hvor paradisisk smiler Alt!
Hvor engleskjont!
Den Bolge, som mod Skyen stod,
Naar den var vred,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
