Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Del af förste Halvdel af samme Fortaelling o. s. v. Det er ikke nogen
glimrende Kunst, ingen möderne Virtuositet — men det er i al sin sirlige
og udpenslede Snorklethed dog en Kunst, der faengsler og gjor et
bchage-ligt Indtryk ved sin tilforladelige Tidskolorit, ved sit eiendömmelige Praeg
af en \Tirkelighed, som er runden og svunden.
I disse spredte Partier har man Billeder af Dåtidens Norge, af
Men-neskenes Tzenkemaade og Folelsesliv, af Dannelsestrinnet og Tonen, af
Konversationen og Selskabslivet, af Livsvilkaarene og Levemaaden, hele dette
lune, afst;engte gemytlige Liv, der dengang levedes i de norske Smaabyer. I
disse spredte Partier gjemmes der mere af Dåtidens Norge end i noget
andet Verk fra Maurits I lansens Periode. De indeholder et lidet Stykke
norsk Kulturhistorie, som laenge vil bevare en vis Interesse.
Disse Partier er det, som giver Maurits Hansen hans Betydning.
Henrik Jajger.
Luren.
Braa te i Gudbrandsdalcn.
Jeg kunde have Lyst til, kjære Ven,
at datere dette Brev fra det egentlige
Norge; thi saa egte nordisk har ingen
anden Egn forekommet mig at være, —
saa stolt og dog saa mild. Hvorfor
skulle vi dog evig beundre liine
Plelve-tiens Prospekterr hvorfor aldrig pryde i
vore Vœgge med fædrelandske Udsigter! !
Denne Egn forekommer mig at staa ved
Siden af det skjönneste Sehweizerland- i
skab. Ikke frapperès man af nogen vildt !
brusende Fos — eller af lodret stejle 1
Klipper — eller af svimmeldybe
Af-grunde; — men Ensemble t, min Ven,
— Tonen, som I Malere kalde det,—
er saa hoj, saa ubeskrivelig dejlig.
I Stedet for at beskrive Dig min
Til-bagerejse fra Nordlandene vil jeg,
ime-dens jeg dvæler for sidste Gang i denne
yndige Dal iblandt dens elskværdige
Be-boere, fortælle Dig et lidet Eventyr, som
jeg lier har oplevet, og som med al sin
Simpelhed forekommer mig usigelig
10-rende. ’Fil den Ende maa jeg gaa
til-bage i min Fortaelling til den Aften, da
jeg paa min Oprejse forste Gang
be-traadte Dalen. Efter en temmelig
be-svrerlig Fodrejse stod jeg ved Solens
: Nedgång paa Hojden, hvorfra med
over-raskende Ynde Dalen pludselig aabnede
sin Favn for mit Blik. Jeg lod Bonden,
der forte min klovsadlede Hest, drage
I foran, og satte mig paa et Fjeldstykke
for at beskue den blomstrende Dal.
! Bsekkenes Rislen, Fuglenes Sang og de
grressende Koers Klokker lode harmonisk
i mit opladte Ore. Skyggerne bleve
la;ngere nedenfor mig — og mindede
mig 0111 at gaa ned. Imedens jeg
klav-rede ned ad Fjeldet, lode fjernt enkelte
dybe Toner fra Luren, den arkadiske
Lur. Efterhaanden bleve disse stajrkere,
og jeg kunde tydelig hore enkelte Ord
igjennem Tonen. I en overraskende
Nserhed svarede en anden Lur med et
Par af disse simple Akkorder, der saa
klare stromme ud fra dette Instrument.
; Jeg var hojtidelig stemt. Neppe stod
( jeg i Dalen, for en midaklrende Dol
i sin Nationaldragt kom mig imode og
rakte mig sin Haand. »Velkommen til
os, Landsmand! Tag tiltakke med det,
jeg kan skaffe Dig!« sagde han i sin
fyndige, trofaste Dialekt, og vi gik fremad
imod Gaarden, der laa midt i den
smi-lende Dal. Da vi kom ind, blev
Hoj-sajdet anvist mig, og imedens hans vakre
Kone fremsatte en nydelig Aftensmad af
Melk, Tyndbrod og Aig, fik jeg Tid til
at betragte den renlige Simpelhed og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
