Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nu kommer jeg mig lidt igjen.
(lioit og stolt)
Nu Slaveriet staaer Jer aaben!
Vagt! tag dem fat og for dem hen.
F i n b e r g.
Hvem er da Han, min tappre Ven?
Albek.
En Rovertrop os tor angribe
Saa nair ved taitte Bygden her?
Mons.
Ha ha, Godtfolk — I er i Knibe;
Velan da, strrek nu smukt Geva*r.
Albek.
For skal Du selv i Gra?sset bide,
Du Fugleskrremme, der Du staaer.
Mon s.
Jeg haaber, at l vel vil vide,
Hvorvidt mod Rettens Folk I gaaer —
Afsted med dem! —
Albek
(griber ham om Armen og vrist er Kaarden fra liam).
Saa sagte Du!
Kom Roverpak! —
Mons (kryber bag de andre).
Nu, nu, nu, nu!
Bonderne.
Afsted, Afsted! lad os dem tage.
Albek, Fin berg, Han sen
(true med Kaarden og deres Stokke).
Forgjiéves I Jer kun umage.
A a g o t - titter ud .
Kaa dette a?, da lyt eg sjaae.1)
Albek, Fin berg, Hans en.
Viek Roverpak!
B ondern e.
Vi Bonder ere —
M o n s.
Og jeg mon Underlensmand vsere.
Albek, Finberg, Hans en.
Hvad vil I os?
Bonder n e.
Jer arrestere.
Albek.
Hvorfor ?
B ondetn e.
Det tidsnok vidst I faae.
M o n s.
Siig, er I ei bortromte Slaver,
Som her i Fjeldet Tilhold haver? —
Han sen.
Siig, er Du drukken eller gal?
Jeg bliver underlig tilmode.
Ilvad mon dog det betyde skal?
M o n s.
Nu giv jer ikkun med det Gode.
F i n b e r g.
For slaae vi Eder ned for Fode,
Pak Jer, hvis det skal gaae jer vel.
Aago t.
Aa jou, dce va ful Fantein le!.2)
B ondern e.
Nu giv Jer strax!
’) Hvad dette er, det see jeg maa.
2) Ak jo, det var dog Fanter vel.
De Tre.
I Vold vil ove?
Bonder n e.
Vi binde Jer.
De Tre.
Det kan I prove.
Bonderne. i De Tre.
I Skoierfanter! [ dumme Fjanter,
Paa disse Kanter Paa gale Kanter
Jert Viesen har Ende. I Jer mon vende, —
I os skal kjende. Vi overende
Slaae dygtig paa! Jer samtlig slaae. —
^De bry des — pludselig raaber)
F i n b e r g.
Holdt!
Vi Vaabenstilstand gjor! vi vil enpitulere.
M o n s.
Ilvad? — gratulere!
F i n b e r g.
Vi overgive os til Eders General.
Mons.
Det var min sandt en anden Tale!
Albek.
Men Finberg? — er Du bleven bindegal?
Fin b e rg.
Genier af min Art er aldrig gale.
Min Herre! Deres Navn?
M o n s.
Mons 0stmoe —
Albek.
Min Rival!
Fin b er g (til Albek).
Forstaaer Du mig, min Ven — Du kommer,
Som Du nu heraf klarlig seer,
Paa allernemmeste Maneer
’fil Rosen mellem alle Blommer.
H an sen.
Ja han liar Ret! — Hvad er det saa vel meer?
F i 11 b e r g.
En lierlig Spas jeg forudseer,
Naar de skal til os at forhore. —
Siig, kan vi noget bedre gjore?
Mons (til Bonderne;.
Nu har vi sknemt dem, men pas paa!
Forsigtige vi viere maae.
Albek.
Nu vel! men tys!
IIansen og Finberg.
Ja tys, tys, tys
Mon s.
I gier Jer?
F i n 1) e r g.
Som jeg sagde nys.
Albek, Fin berg, Han sen.
Paa Krigsmaneer Gevaer vi stnekke,
Og Helten Mons dem ovemekke.
’De ovemekke Kaarden og deres Stokke).
M o n s.
Saa gaae vi da.
En Bonde
(kommer med Aagot. fra Sreterliuset).
Iler er en Jente,
Som jeg i Lag med Folget saac.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
