Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skarnet fra Slaveriet over til Hovedoen . »Statsborgeren« havde nemlig
vaeret »et Slags Alligator , som i sex Rage laa skjult i sit Slam, men
ga-bede baade härligt og synligt den syvende, slugende da et halvt Dusin
Embedsmaends gode Navn og Rvgté i sig:. Selv Fanden havde under
Wergelands Forgjaenger i Redaktionen vaeret »meget mindre frygtet i Norge
cnd »Statsborgeren«».
Under Wergelands Redaktion skiftedé Bladet Karakter, idet han
gjorde det til Organ for sine politiske Ideer; men under denne Virksomhed
tornede han atter sammen med sine Modstandere, der nu havde oprettet
det politiske Blad »Den Constitutionelle, og skjont begge Partier under
den unionelle Misstemning, som raadede i 1S36, ivrig forfaegtede Norges
Ret, gav dog Wergelands Optraeden atter Anledning til Strid, idet man
fandt hans Sprog altfor voldsomt og hensynslost.
I 183S stod den sidste store Kamp mellem Wergeland og hans
Modstandere. Det var den saakaldte Campbellerfeide. I Anledning af det
nybyggede Kristiania Theaters Aabning havde Wergeland skrevet et
dramatisk Arbeide »Campbellerne«, som imidlertid ikke blev antaget, da man
foretrak et konkurrerendé Drama af A. Munch. Kort Tid efter Theatrets
Aabning blev dog ogsaa Wergelands Stykke opfort, og dette hans Indtog
paa Scenen benyttede Modstanderne til at arrangere en Demonstration i
Form af en Pibekoncert. Den tog imidlertid en alt andet end behagelig
Ende for Demonstranterne, idet den overveiende Del af Publikum tog Parti
imod dem, kastede dem ud af Theatret og bankede dem ordentlig op, da
de ikke vilde slutte med det gode. Siden fulgte en Skare Indlaeg i de
of-fentlige Blade, og specielt indeholdt »Den Constitutionelle« en Raekke
Op-satser, der skulde godtgjore, at Wergeland var fuldstanidig forulykket som
Digter. Han havde vistnok engang va:ret en Mulighed; men det var for
laenge siden forbi.
Den tidligere Kritik over Wergeland havde vaeret ensidig og
snever-synt; men denne var rent bort i Natten; thi i de mellemliggende Aar havde
Wergelands Digtning udfoldet sig i al sin Skjonhed, og der maatte
Fanatismens hele Blindhed til for ikke nu at se, hvilken rig og storartet
Digter-begavelse Nationen eiede i ham.
Medens han tidligere havde extemporeret sine Arbeider ned,
be-gvndte han efter 1S34 at änvende en strengere Kritik overfor sig selv, og
denne Selvbeherskelse bar de bedste Frugter, idet hans Arbeider nu lidt
efter lidt vandt den Klarhed og Harmoni, man tidligere i saa hoi Grad havde
savnet. Dette gjadder baade hans lyriske Digte og hans storre Arbeider.
Efter Campbellerne naar hans Digtning hurtig sit Hoidepunkt, og han
frem-bringer nu en Raekke af Vaerker saa noble i sin Form og saa svulmende
rige i sit Indhold, at de staar som det ypperste, vor Literatur har frembragt.
Efter Gpforelsen af »Campbellerne« indtraadte der tillige et lykkeligt
\ endepunkt i hans Privatliv. For Honoraret kjobte han sig nemlig et lidet
1 lus i Gronlien ved Kristiania, og da han for at spare Tid paa sine Farter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
