Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det er dernéest interessant at se, hvorledes det Grundpneg af Vemod,
som vi tidligere har paapeget, allerede trader frem i disse Welhavens
förste Digte, og det cr da klart, at selv om man tager alle ydre Momenter
med, der kunde fremkalde en saadan Grundstemning, saa er her ikke
For-klaringsgrunde nok. Selv om man erindrer, at Welliaven var en
kristelig-religios Natur, og at Pauserne mellem Slagene hos en saadan Natur ofte
fyldes med Vemod, fordi den higer mod det Evige, og fordi den, hvergang
det bliver stille, foler det Jordiskes Endélighed, saa er henned ikke Svaret
givet. Vemoden er aabenbart et Karaktertraek hos ham af egte nordisk Art.
Man betragte kun de enkelte Digte i den forste Digtsamling: over hans
forste Vandrjng i Skoven flyder der »en Taareskumringc; i det förste
naturmythiske Digt horer man Nokkens Hvilken. Hans forste
romantiskerotiske Digt Sympathier«) handler om ulykkelig Kjaerlighed; hans forste
Folkelivsbillede (; Lodsen«) fortaeller om den gale Jens, hvis Kjasreste
druk-nede. Welhavens Natur drages sympathisk af Alt, livad der aander Vemod:
det faldende Lov, den nedgaaende Sol, det bristende Haab i en Kvindes
I ljerte, det er Emner for hans Sang. At et oprindelig vemodigt Grundtrsek
er blevet sterkt fordybet ved de Sverdhug, som faldt i den daglige Strid,
derom kan der selvfolgelig ingen Tvivl vas re. Betegnende er i saa
Hen-seende Digtet »Fred i Kamp«. Det er mandigt og skjont, men det
begynder saaledes:
Et Liv, hvor Individet
ser sine Blomster dödes, —
og dets Stemning er i Sla:gt med en Martyrs Begeistring.
Af en anden Art, men overordentlig typisk er Digtet Det omvendte
Baeger , der findes optaget i hans naeste Arbeide, :>Nyere Digte«. I dette
Digt er det en stor Hjertesorg, der fylder Kampens Pauser med Vemod,
og den hele Stemning er saa egte Welhavensk, at Digtet fortjener en sasrlig
0mtale- MUtä’
Jlum.ud/af \ cnt.Trkmr — fortaelles der i Det omvendte Ba:ger« —
har mistet sin Hustru og sidder i sin Hal som et Marmorbilled. Da lokkes
han af en liflig Rost til Alfernes Bolig. Fra Kilden liajyer sig den deilige
Fe; med sin blaendende Arm lofter liun det funklende fulde Bajger og lover
ham G lem sel o g Glade. Han staar et Oieblik og stirrer paa hende; da
klinger et elsket Navn i hans Sjasl, han griber Ba:gret og slynger det lioit
over Lindens Lov og den skummende Elvebred. Hans Troskab er provet,
hans Sorg er formildet, han kan atter spramge til Dyst med nytaandt Mod.
Digtet slutter saaledes:
Han forte et Skjokl mellem Herrer bolde,
der kjendtes blandt hundrede andre Skjolde:
et omvendt Baeger var malt derpaa.
Det bar Herr Gilbert, — en Flelt som Faa, —
og vilde sin Sorg beholde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
