Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nu er der ensomt i Salen og Stuen;
Lysene slukkes, men Lamperne brande.
Froknen har neiet for Herren og Fruen;
nu kan de sidde og tale om hende, —
nu er der Fred, nu er Festen tilende.
Fruen bemnerker: »Jeg tcenker, vor Datier
lregger sig neppe saa snart til at sove;
nu kan hun hrenge ved Tankerne atter.
Ofte ved Nat — livad jeg aldrig tor
vove —
vaager hun taus i den mprke Alkove.
Syg er hun ikke, — den Kummer er lettet;
ak, men jeg bliver ei klog paa Fredrikke.
Ja, Du kan tro, jeg har grüblet og gjettet,
speidet med Flid hendes Miner og Blikke.
Tror Du, hun elskerr — Jeg fatter det
ikke.«
Herren har hort paa sin Frues Beretning,
uden at trenke for grundigt ved Sagen;
skorter det her med en moderlig Gjetning,
bringer vel Manden ei Meget for Dagen.
Hör, hvad han siger, — detlonnerUmagen:
»Ser Du, jeg skrev som Kopist F.legier;
og skjont jeg kritisk blev flenget og garvet,
rores jeg endnu, og sidder og tier,
blot ved en Blomst, der er nydelig farvet.
Denne min Orm har nok Frokenen arvet.
Endelig ved Du jo godt, at der lindes
selsomme Griller hos dannede Damer;
Alt hvad de. fule og mene og mindes,
giver det drnmmende Blik Panoramer,
danner sig let til Romaner og Dramer.
Lad hende svaerme en Smule og vaage!
Kommer först Anior med Sukke og Smiger,
da vil det Hele gaa bort som en Taage;
da vil hun se, at hun straaler blandt Pi-
ger, —
da vil hun sove paa Dagens Intriger.«
Frokenen sidder, mens Sladderen fores,
ensom og taus i den morke Alkove.
Ranken ved Vindvet af Höstvinden rores,
Maanen ser ned paa den basvende Vove;
Egnen er ode, og Skovene sove.
j Se, hendes Aasyn er blidt og vemodigt;
Hovedet hviler mod Sofaens Hynde,
Lokkerne bolge sig dunkelt og frodigt,
Maanen forhpier med smeltende Ynde
Alt hvad de skjonne Konturer forkynde.
Sangmoens Blikke den Deilige fulgte,
saa hendes Ve, da hun blussed i Vrimlen.
Digtet tör robe, hvad Lseberne dulgte,
vaslge blandt Sukkenes tallöse Stimlen
hendes, der steg som en Due mod Himlen.
»Heilige Midnat, som Tummelen fjerner,
se, jeg maa savne din kvnegende Slummer;
j heilige Midnat med flammende Stjerner,
Verdeners Smerte din Moderfavn rum-
mer, —
tag da min ensomme, lönlige Kummer!
Atter en Aften med kvalfulde Minder,
atter et Nag i mit bsevende Indre,
atter mod disse forraederske Kinder
saa jeg hans forskende Ildblikke tindre,
Blikke, der iengste og martre og lindre.
Ak, kan de lindre? — de har ingen Varme!
Hjertet forsager og isner og gruer;
Haabet, der bar mig paa ömmeste Arme,
vakler og dör, naar han speider og skuer
Omhedens dasmpede, nagende Luer.
O, hvilken Fryd blot at smykke hansDage,
frede hans Hjem som en syslende Terne,
gjette hans Savn og hans lonlige Klage,
folge hans Fjed i del ödeste Fjerne,
tage hans Byrde og brere den gjerne!
Nu skal jeg dölge min dybeste Tanke,
grue ved Alt hvad mit Hjerte vil gjemme,
krempe, naar Barmen vil stige og banke,
se i hans Oie og höre hans Stemme, —
krempe med Savn, som jeg aldrig kan
glemme!«
Sorgende Engel! Han lider ei mindre.
Vaagen, som Du, medens Höstnatten
glider,
har han et Nag i sit basvende Indre:
En af de vindigste Byens Sylfider
eier hans Hjerte saa lajnge hun gider.
Ak, hvis han kjendte din heilige Vilje.
hörte det Suk, Du til Stjernerne sender,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
